Det var én af favoritterne, der modtog salens hyldest i festivalpalæet i Cannes, da juryen tildelte den amerikanske film "The Tree of Life" Guldpalmen for bedste film i hovedkonkurrencen.
Filmen er den amerikanske instruktør Terrence Malicks femte i en næsten 40 år lang karriere.
Brad Pitt og Sean Penn spiller hovedrollerne i et familiedrama fra 1950'erne, som imidlertid rækker meget længere ud denne familiens små og store trakasserier.
Guldpalmen blev uddelt som afslutning på en festival, der i høj grad var præget af den polemik, som Lars von Trier skabte med kontroversielle udtalelser om Hitler, nazismen og jøderne efter visningen af instruktørens ny film, "Melancholia".
Det ændrede dog ikke billedet af en festival af høj kvalitet og med i hvert fald syv-otte seriøse kandidater til priserne blandt de 20 film i hovedkonkurrencen.
Blandt dem var to danske instruktørers værker, og juryen hædrede dem begge med én af de store priser.
Mange kritikere savnede den banebrydende provokation i filmen, som ellers er von Triers varemærke, i "Melancholia". Men Kirsten Dunst ydede en formidabel præstation, som blev honoreret med prisen for bedste kvindelige hovedrolle.
Også Nicolas Winding Refns amerikanske film, "Drive", bidrog til indtrykket af en stærk hovedkonkurrence med sin effektfulde blanding af action-krimi og afdæmpet kammerspil mellem historiens to hovedpersoner.
Winding Refn modtog prisen som bedste instruktør, den 40-årige danskers internationale gennembrud.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie