Redningsmandskab i Grønland er onsdag fortsat i gang med at lede efter to norske turister, der er forsvundet under en fisketur i Kangerlussuaq. En tredje nordmand er fundet omkommet.
- I en rygsæk har vi fundet et fotoapparat med billeder fra 4. august, da alt var i den fineste orden, siger vicepolitimester Morten Nielsen, Nuuk.
Han siger, at lokale politifolk har stedfæstet billederne, og at de nu opsøger stedet med hunde for at finde eventuelle spor.
- Ellers er vi ved at have søgt de steder, der er relevante, med både hunde og helikopter.
Vicepolitimesteren understreger, at chancerne for at finde de forsvundne ikke stiger i takt med, at tiden går.
En interimistisk flåde af sammenbundne luftmadrasser blev fundet tirsdag, og den antyder, at de tre nordmænd enten har forsøgt at krydse en elv eller også at flyde langs den og i den forbindelse er forlist.
- Strømmen er rivende, og det uklare smeltevand er iskoldt. Det levner ikke mange chancer for at overleve, siger en lokal beboer til Ritzau.
I Søndre Strømfjord, hvor elven løber ud, er der stor forskel på flod og ebbe. Og da sigtbarheden også her er tæt på nul, er det så godt som umuligt at finde noget i vandet.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie