Meteorologer og trafikfolk forudså lidt af et snekaos på Sjælland fra over middag og senere på Bornholm. Men torsdag eftermiddag - forud for myldretiden - glider trafikken glat på Sjælland, og her er alle veje fremkommelige, oplyser Vejdirektoratet.
Derimod er Bornholm hårdt ramt, og al udkørsel frarådes, oplyser politiet.
På Sjælland lider heller ikke togdriften under snevejret, oplyser DSB, som i forvejen har aflyst flere afgange på øen for at være sikker på at kunne få driften til at glide.
- Det har ikke sneet helt så meget, som vi havde frygtet. Det ser o.k. ud. Vi har ikke de store problemer, vejret taget i betragtning, siger Vejdirektoratets vagthavende, Morten Vedersø om de sjællandske veje.
På Bornholm har kraftig sne og snefygning dog helt lukket småvejene, og de større veje har vejvæsenet svært ved at holde farbare, oplyser vagtchef Arne Andersen fra Bornholms Politi.
- Vi fraråder al udkørsel, siger vagtchefen.
I hele landet er der risiko for is- og sneglatte veje - også i Jylland, hvor nedbøren mest er faldet som regn og slud. De glatte veje også her skyldes, at opklarende vejr fra vest bringer faldende temperaturer med sig.
Også på det østlige Fyn er der sne.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie