Gifte forældre til børn under 17 år flytter nemlig langt sjældnere fra hinanden end ugifte forældrepar, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Således gik kun 2,8 procent af alle ægtepar med fælles børn fra hinanden i 2011, mod 6,4 procent af de ugifte par med fælles børn. Men ifølge samlivsekspert Ingrid Ann Watson skyldes det ikke, at gifte par elsker hinanden mere.
- Par elsker hinanden lige meget, om de er gift eller ej, men der ligger en forpligtigelse i ægteskabet, som der ikke er i samlivet, siger hun.
Forskellen mellem gifte og ugifte par er størst, mens de er nybagte forældre. I 2011 flyttede der tre gange flere ugifte par fra hinanden end ægtepar, mens deres barn var under to år.
- Det er ikke, fordi de er mere lykkelige end de ugifte. Men når man har valgt at gifte sig, så er der længere til, man kaster håndklædet i ringen, end hvis man - groft sagt- bare lever sammen, siger Ingrid Ann Watson.
Hun peger på den omstændelige skilsmisseproces som et effektivt middel, der giver parrene tid til at lede efter løsninger på deres problemer, inden de går helt fra hinanden. Modsat kan ugifte par fra dag til dag vælge aldrig at se hinanden igen - børn eller ej.
Set fra børnenes perspektiv er ægteskab en god ting, fordi forældrene kæmper mere for forholdet.
- Med mindre der er store og åbenlyse konflikter i parforholdet, som børnene inddrages i, har børnene bedst af, at mor og far er sammen, siger Ingrid Ann Watson om tallene.
Børn af gifte forældre oplever derfor i langt højere grad, at mor og far er sammen, end børn af ugifte samlevende par.
I rede tal gik 15.700 gifte og 27.000 ugifte forældrepar fra hinanden i 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie