Undersøgelse: Mange skuespillerinder oplever sexchikane
241 kvindelige medlemmer af Dansk Skuespillerforbund svarer, at de har oplevet sexchikane fra chefer.
En stor del af de kvindelige skuespillere har oplevet at blive udsat for sexchikane fra en overordnet.
Det viser en undersøgelse ifølge Politiken. Undersøgelsen er lavet blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund, og 241 kvinder har svaret, at de inden for de seneste ti år har oplevet chikane fra deres overordnede.
Det svarer til 64 procent af de 378, som svarede på undersøgelsen, der blev sendt ud til 949.
Kulturminister Mette Bock (LA) mener, at afhængighedsforholdet mellem skuespillere og ledere i branchen gør chikanen særligt slem
- Det her handler jo ikke om flirter. Nogle af eksemplerne i undersøgelsen er meget grænseoverskridende.
- Og der er et stærkt behov for, at branchen gør noget ved det her, for det handler om de normer, der er i dele af den, siger hun til Politiken.
149 svarer, at de har oplevet fysiske krænkelser i form af uønskede berøringer og kys, fysisk pres eller overgreb.
Det kommer bag på Dansk Skuespillerforbund, at chikanen er så udbredt.
- Jeg synes, det er forstemmende, siger formand Katja Holm til avisen.
Svarene overrasker også Kasper Wilton fra Folketeatret i København, der er formand for Danske Teatres Fællesorganisation.
- Jeg har meget svært ved at tro, at der i dag er chefer på de danske teatre, der krænker nogen fysisk. Men det er godt, at tingene nu kommer frem i lyset.
- Den jargon, som den ældre generation har på teatrene, er der ved at blive ryddet op i, siger han til Politiken.
Undersøgelsen kommer, efter at der i den seneste tid har været flere, der har fortalt om sexchikane hos filmselskabet Zentropa.
Lørdag beskrev ni kvinder eksempelvis en række oplevelser med stifter og tidligere direktør i Zentropa Peter Aalbæk Jensen over for Politiken. De fortalte blandt andet om at blive taget på brysterne.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie