Unikt center skal formidle Vadehavets enestående natur
Den mangeårige leder af Vadehavscentret Klaus Melbye ser frem til et nyt formidlingscenter, der lever op til udpegningen af Vadehavet som enestående Unesco Verdensnaturarv. Foto: Polfoto/Langkilde Morten
Polfoto/Langkilde Morten
Næsten ti års arbejde ligger bag åbningen af et stærkt udvidet og totalrenoveret Vadehavscenter ved Ribe.
Et af Danmarks unikke fugle- og naturområder får nyt formidlingscenter i høj klasse, når det totalrenoverede Vadehavscentret er klar til åbning 2. februar.
Centret sydvest for Ribe er bygget og udvidet markant af arkitekt Dorte Mandrup.
Det er sket med inspiration fra den lokale bygningshistorie, men udført i en ultramoderne stil, hvor centret med strå på både tag og facade nærmest vokser op af jorden.
Vadehavet blev i 2010 udpeget som dansk nationalpark. I 2014 fulgte så æren som Unesco Verdensnaturarv.
Medlemskabet til den eksklusive klub, som der kun er omkring 200 af på hele kloden herunder Grand Canyon og Galápagosøerne, har smittet af på den internationale interesse for Vadehavet.
- Vadehavscentret er jo ikke bare porten til verdensarven, det er også velkomstport til både det nationale og internationale publikum. Vadehavet er jo med på top fem over verdens vigtigste vådområder, siger den mangeårige leder af Vadehavscentret, Klaus Melbye.
- Netop de talrige trækfugle - 15 millioner hvert år - er hovedårsagen til udpegningen. Når vores gæster oplever Vadehavets kæmpesværme i installationen "Den digitale ornitologi", vil de stå tilbage med en uforglemmelig oplevelse, lover han.
I den ny faste udstilling "Vadehavets trækfugle" formidles Vadehavets natur og landskab gennem trækfuglene. Ideen er at bringe de besøgende ind i Vadehavets verden og følge fuglenes træk. Nogle af dem trækker hen over 30 lande på deres vej.
- Fuglene er jo flygtige og ikke lette at formidle. Men dygtige folk har med brug af moderne teknologi skabt en udstilling, hvor man både kan opleve at være midt i flokken af fugle på træk og samtidig helt fysisk komme tæt på fuglene og de dyr, de lever af, siger Melbye.
Processen med at skabe det nye Vadehavscenter til godt 64 millioner kroner har stået på siden 2007. Det er realiseret med økonomisk støtte fra Esbjerg Kommune, en række store fonde og foreninger.
Prins Joachim har sagt ja til at foretage den officielle åbning. Udstillingerne åbnes for offentligheden 3. februar.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie