S og SF's idé om, at danskere, der flytter til udlandet i en årrække efter endt universitetsuddannelse, skal betale penge tilbage til staten, får hug af universitetsledelsen på Københavns Universitet.
Prodekanen for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet, Hanne Løngreen, mener, at den såkaldte kandidatpant truer de danske borgeres velfærd.
- Med kandidatpanten gør man op med velfærdsstatens principper og præmisser om at uddannelse er gratis, siger Hanne Løngreen om oppositionspartiernes forslag, der blev offentliggjort tirsdag som del af en økonomisk plan.
- Jeg kan godt forstå, at politikerne bliver kreative, fordi vi mangler penge. Og hvis vi skal blive ved med at håndtere konkurrencen under globaliseringen, så må vi finde nogle midler. Men dette er ikke nogen god idé, siger Hanne Løngreen og tilføjer.
- Hvad kommer det ikke til at koste administrativt? Hver gang, der kommer politiske løsninger, er det vældig omkostningsfuldt for administrationen.
SF afviser, at der er tale om brugerbetaling ad bagvejen.
- Det er rimeligt, at folk, der vælger ikke at bidrage til velfærdsstaten ved at betale skat efter endt uddannelse, betaler en bod til statskassen for deres gratis uddannelse, hvis man flytter til udlandet og betaler skat, siger universitetsordfører i SF, Jonas Dahl.
Han understreger, at S og SF endnu ikke ved, om der skal gå længere tid end fem år i udlandet, før den danske kandidat skal betale penge tilbage. Samtidig er det usikkert, hvilke faggrupper med bolig i udlandet, der skal betale panten.
Partierne vil nu videreudvikle idéen blandt andet med landets universiteter.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie