Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) har udpeget advokat Jens Rostock-Jensen til at gennemføre en uvildig undersøgelse af lægemidlet Omniscan.
Den dystre baggrund er, at en række nyrepatienter har fået alvorlige bivirkninger i form af sygdommen nefrogen systematisk fibrose (NSF) efter MR-skanning med kontrastmidlet.
- Jeg har bedt advokat Jens Rostock-Jensen undersøge og vurdere sagsbehandlingen i Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet i forbindelse med godkendelse og anvendelse af Omniscan. Jeg ser frem til, at vi nu får en tilbundsgående kulegravning af sagen. Undersøgelsen bliver gennemført så hurtigt, som det er forsvarligt, og så vidt muligt inden 1. juli næste år, siger Jakob Axel Nielsen i en pressemeddelelse.
Sundhedsstyrelsen har på baggrund af sagen nu lavet retningslinjer for undersøgelse af nyrepatienter med Omniscan og tilsvarende kontraststoffer.
- Det er meget ulykkeligt med de følgevirkninger, der har været ved brugen af Omniscan. Jeg gør, hvad jeg kan, for at finde frem til alle patienter, der har fået NSF efter brug af disse kontraststoffer. Regionerne er i gang med dette arbejde, og jeg håber selvfølgelig ikke, at der viser sig flere tilfælde. Men, det er magtpåliggende for mig, at vi finder frem til alle med mistanke om NSF, så patienterne selv eller deres pårørende kan søge erstatning hos Patientforsikringen, siger Jakob Axel Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie