Det siger Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde, der derfor vil have fungerende sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) til at tage kontakt til den franske minister på området.
- Vi vil nu opfordre den danske sundhedsminister til straks at kontakte sin franske ministerkollega og bede om at få udleveret de her oplysninger. Det er urimeligt, at de her kvinder skal blive i uvidenhed, siger Sophie Løhde.
Det franske politi har allerede udleveret oplysningerne til Lægemiddelstyrelsen, men kræver, at de ikke bliver offentliggjort, før efterforskningen af sagen er færdig, og der eventuelt er rejst tiltale mod producenten.
Lægemiddelstyrelsen har onsdag endnu engang anmodet om tilladelse til alligevel at få lov til at offentliggøre indholdet af implantaterne, som er mistænkt for at lække hyppigere end andre implantater og være fremstillet af ikke godkendt industrisilikone.
Men Venstres sundhedsordfører vil også have Pia Olsen Dyhr til at tage affære.
- Man kan ikke bede danske kvinder om at forholde sig til noget, som de ikke kender konsekvensen og indholdet af. Det er derfor afgørende, at sundhedsministeren nu kommer på banen, siger hun.
I Frankrig og flere andre lande anbefaler myndighederne, at kvinderne får fjernet implantaterne, som har været forbudt i Danmark siden 2010.
Men trods forbuddet har de danske myndigheder ikke samme anbefaling til de godt 30 danske kvinder med PIP-bryster.
- De danske kvinders situation er den, at de selv skal overveje, hvad de skal foretage sig, siger hun.
- Derfor må det være rimeligt, at den danske sundhedsminister kontakter sin franske kollega, siger Sophie Løhde.
Hun påpeger, at med den danske EU-formandskab har sundhedsministeren sikkert "masser af lejligheder til at drøfte det her."
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie