V-plan koster varme hænder
Foto: Thomas Borberg, Polfoto.
POLFOTO/Thomas Borberg
V-forslag vil koste arbejdspladser
Fynboerne skal indstille sig på, at der bliver færre til at undervise i folkeskolen eller til at passe børn og ældre. I alt vil de 10 fynske kommuner gå glip af 1273 stillinger frem mod 2020, hvis Venstre kommer til magten efter et folketingsvalg og gennemfører nulvækst i det offentlige i stedet for den vækst på 0,6 procent, som er Socialdemokraternes plan.
Det viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet på baggrund af tal fra Finansministeriet.
- Det kan ikke undgås, at Venstres udgiftsstop vil føre til forringelser, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Fyens Stiftstidende.
Reaktionen fra det fynskvalgte folketingsmedlem Lars Chr. Lilleholt (V), der også er medlem af Odense Byråd, er klar: Skræmmekampagne.
Han peger på, at de offentlige udgifter skal holdes i ro ved blandt andet at spare på ulandsbistand, udlændinge og indføre et loft over kontanthjælpen.
Fynske Venstre-borgmestre er heller ikke skræmte ved udsigten til færre offentligt ansatte under en V-regering.
- Venstres nulvækst vil ikke føre til forringelser i Assens Kommune. Vi har som flertallet af landets kommuner haft minusvækst, siger borgmester Søren Steen Andersen.
Samme toner lyder fra borgmesteren på Nordfyn, Morten Andersen, der også er valgt for Venstre:
- Vi bliver nødt til at få mere ud af de penge, vi har til rådighed. Det behøver ikke at betyde dårligere service. For eksempel betyder ændring af skolestrukturen ikke dårligere undervisning, siger borgmesteren.
Direktøren i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd erkender, at mange kommuner har været vant til minusvækst.
- Det skyldes finanskrisen, og samtidig har kommunerne høstet gevinster af kommunesammenlægningerne, men presset på de offentlige udgifter vil stige i takt med for eksempel flere ældre og bedre behandlingsmuligheder, siger Lars Andersen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie