Vinterbergs film Jagten er nomineret til Golden Globe
Der er, set med danske øjne, grund til at glæde sig over Golden Globe-nomineringer. Thomas Vinterbergs film "Jagten" er nemlig nomineret til bedste udenlandske film
Det er syvende gang, en dansk film er nomineret til prisen, der opfattes som den vigtigste pris næst efter Oscar- og Emmy-priserne, som uddeles for henholdsvis bedste film- og tv-produktioner.
"Jagten" er instrueret af Thomas Vinterberg, der også har skrevet filmens manuskript sammen med Tobias Lindholm. Filmen havde dansk premiere i januar i år og har været en af de tre bedst sælgende film fra de sidste fem år.
I filmen er det hovedpersonen Lucas' bedste vens datter, som sætter gang i jagten. I børnehaven siger hun nogle ord, der slipper raseriet løs i den danske provinsby, og snart må Lucas kæmpe for sin overlevelse.
Mads Mikkelsen spiller hovedrollen som Lucas. I Cannes vandt han prisen for bedste mandlige hovedrolle. Ud over Mikkelsen spiller blandt andet Susse Wold og Thomas Bo Larsen med i filmen. Tidligere i år vandt "Jagten" Nordisk Råds Filmpris.
En nominering til en Golden Globe plejer at være et tegn på, at filmen også bliver nomineret til en Oscar. Sidste år blev "En Kongelig Affære" nomineret til begge priser, i 2011 vandt "Hævnen" både en Oscar og en Golden Globe.
Tidligere i år blev "Jagten" desuden nomineret til bedste udenlandsk film ved Independent Spirit Awards. Den prestigefyldte pris betragtes - ligesom Golden Globe - som et pejlemærke for, hvilke film der kan ventes at blive nomineret til en Oscar.
Holdet bag "Jagten" må derfor vente i spænding på den 16. januar, hvor Oscar-nomineringerne bliver offentliggjort.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie