19. december sendte politiet en opsigtsvækkende pressemeddelelse ud. En 56-årig mand var anholdt, sigtet for at have voldtaget og forsøgt at slå en 11-årig pige ihjel, kunne man læse. Et gennembrud i Bøtø-sagen var nu en realitet.
Siden den ulykkelige hændelse tilbage i august 1999 har sagen forfulgt den tidligere efterforskningsleder og kriminalinspektør Bent Jørgensen fra Nykøbing Falster Politi. Han havde da også bænket sig i retten, da der var grundlovsforhør. Ved retten mødte han en journalist, der gerne ville have ham med til Marielyst for at fortælle om sagen.
Det havde Bent Jørgensen umiddelbart ikke et stort behov for, men så sagde journalisten noget, der ændrede den indstilling.
- Kan du huske for 25 år siden, at hver gang du ringede til os og sagde, at nu ville du gerne have, at vi bragte et eller andet om Bøtø-sagen, så stod vi nærmest nede hos dig, inden du havde lagt telefonrøret? sagde journalisten ifølge Bent Jørgensen.
Siden da har han været en flittig gæst i diverse medier.
For meget dækning
At snakke med journalister er dog ikke uvant for ham. Hver dag plejede journalister nemlig at troppe op på politistationen for en daglig opdatering. Samtidig har han været byrådsmedlem i 32 år.
Men der har været flere medieoptrædener, end han havde regnet med. Faktisk mener han, at mediedækningen er ved at tage overhånd, og han kan langt hen ad vejen godt forstå dem, der siger, at de har hørt nok om sagen.
- Jeg havde overhovedet ikke forestillet mig, at den (Bøtø-sagen, red.) skulle have den omtale i medierne, som den har fået. Det må jeg nok erkende. Det er kommet fuldstændig bag på mig. Men det er jo åbenbart sådan, man gør i dag. Jeg synes efterhånden også, at det er ved at være nok. For min skyld måtte det godt stoppe.
Hvis man synes, at mediedækningen har været for stor, hvorfor så blive ved med at stille op?
- Det er et rigtig godt spørgsmål. Det er jeg jo vant til, men jeg har også overvejet det meget.
- Jeg har også overvejet, om det var rigtigt, at jeg overhovedet kørte ned i retten, dengang der var grundlovsforhør. Det fortryder jeg faktisk lidt, at jeg gjorde, siger han.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet