For et halvt år siden - i december sidste år - idømte Østre Landsret en ung mor 12 års fængsel for drab og barnets juridiske far seks måneders fængsel for passiv medvirken til grov vold mod kvindens lille datter. Nu kommer sagen fra Lolland for retten igen - dog i en lidt anden form.
Den lille pige, der blot blev halvanden måned gammel, døde af sine kvæstelser to dage efter, at volden mod hende blev opdaget. Hun havde pådraget sig fem kraniebrud og talrige andre skader - herunder 16 brud på 13 ribben samt brækkede skinneben og lårben.
TV2 Øst fortæller, at sundhedsplejersken ifølge anklageskriftet er tiltalt for at have undladt at undersøge barnet, men i stedet at have henvist spædbarnets mor til selv at henvende sig til egen læge på trods af, at "barnet havde flere synlige mærker i ansigtet, udtalt hævelse og til dels lukket omkring venstre øje, sår på venstre kind og misfarvning ved venstre næsefløj".
Sundhedsplejersken undlod ifølge anklageskriftet også at lave en underretning om barnets tilstand. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen skal for retten.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol