Den 57-årige mand, der er tiltalt i Bøtø-sagen for at have voldtaget og forsøgt at dræbe en 11-årig pige, kan måske - hvis han ender med at blive dømt - slippe med en lavere straf, end han ellers skulle have haft.
Det er straffelovens paragraf 81, stykke 1 nummer 9, som fastslår, at det
almindeligvis skal indgå som en formildende omstændighed i forbindelse med strafudmålingen,
at gerningsmanden har aflagt tilståelse.
- Formålet med denne
"tilståelsesrabat" er, lidt forenklet forklaret, at det kan medføre
en tidsmæssig og også økonomiske besparelse - for eksempel hvis man kan afkorte en
ellers længerevarende efterforskning, eller tilståelsen medfører, at man kan
spare retsdage - og at det derfor typisk skal medføre en formildelse af
straffen, forklarer juraprofessor Birgit Feldtmann fra Aalborg Universitet.
Hvor stor rabat kan man så få? Det har Højesteret for nylig taget stilling til. I maj afgjorde Højesteret nemlig nogle sager, hvor retten udtalte sig om den konkrete udmøntning af den nye bestemmelse og tog stilling til nogle "typetilfælde".
- Størrelsen af
"rabatten" afhænger af, hvornår man aflægger tilståelse, og om dette
har reduceret efterforskningen og/eller hovedforhandlingen, fortæller Birgit Feldtmann.
Med dommene har Højesteret indikeret, at hvis tilståelsen
for eksempel bevirker, at bevisførelsen under hovedforhandlingen kan begrænses i væsentlig grad, så antallet af retsdage kan reduceres, så skal straffen som
udgangspunkt reduceres med mellem cirka 10 og cirka 20 procent.
- Men der kan være nogle særlige forhold i den konkrete sag, som kan
påvirke dette, og der kan i den samme sag også være omstændigheder, som forhøjer
straffen. Så den endelige straffastsættelse er noget, som domstolen udmåler i
en samlet vurdering, hvor alle aspekter af sagen inddrages, understreger hun.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol