FAKTA: Danmark misser Eurovisions-finalen - her er deltagerne
Der var ikke nok kærlighed fra seerne til at sende Reiley og nummeret "Breaking My Heart" i Eurovision-finalen. Foto: Peter Kneffel/Ritzau Scanpix
Det andet hold Eurovision-finalister er fundet, og der blev ingen plads til Danmarks Eurovision-bud, Reiley.
Endnu en Eurovision-finale uden Danmark. Det har seere verden over bestemt, efter den anden semifinale i årets udgave af det internationale melodigrandprix fandt sted torsdag aften i Liverpool Arena i England.
Her blev yderligere ti lande sendt i finalen. Men Reileys "Breaking My Heart", som ellers åbnede showet, vandt ikke seernes hjerter.
Den første semifinale løb af stablen tirsdag, og her strøg storfavoritten fra Sverige, Loreen med "Tattoo", og den finske efterfølger, Käärijä med "Cha Cha Cha", videre.
Spanien, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien er på forhånd sikret en plads i finalen, da de betaler den største del af konkurrencen. Og så er sidste års vindernation, denne gang Ukraine, også garanteret en plads.
Disse lande kæmper om at vinde Eurovision anno 2023:
* Norge - Alessandra: "Queen of Kings".
* Serbien - Luke Black: "Samo Mi Se Spava".
* Portugal - Mimicat: "Ai Coração".
* Kroatien - Let 3: "Mama ŠČ!".
* Schweiz - Remo Forrer: "Watergun".
* Israel - Noa Kirel: "Unicorn".
* Moldova - Pasha Parfeni: "Soarele şi Luna".
* Sverige - Loreen: "Tattoo".
* Tjekkiet - Vesna: "My Sister's Crown".
* Finland - Käärijä: "Cha Cha Cha".
* Tyskland - Lord of the Lost: "Blood & Glitter".
* Italien - Marco Mengoni: "Due Vite".
* Ukraine - Tvorchi: "Heart Of Steel".
* Storbritannien - Mae Muller: "I Wrote a Song".
* Frankrig - La Zarra: "Évidemment".
* Spanien - Blanca Paloma: "Eaea".
* Albanien - Albina & Familja Kelmendi: "Duje".
* Cypern - Andrew Lambrou: "Break A Broken Heart".
* Estland - Alika: "Bridges".
* Belgien - Gustaph: "Because Of You".
* Østrig - Teya & Salena: "Who the Hell is Edgar?".
* Litauen - Monika Linkyte: "Stay".
* Polen - Blanka: "Solo".
* Australien - Voyager: "Promise".
* Armenien - Brunette: "Future Lover".
* Slovenien - Joker Out: "Carpe Diem".
De er røget ud inden finalen:
* Danmark - Reiley: "Breaking My Heart".
* Malta - The Busker: "Dance (Our Own Party)".
* Holland - Mia Nicolai & Dion Cooper: "Burning Daylight".
* Letland - Sudden Lights - "Aijā".
* Irland - Wild Youth: "We Are One".
* Aserbajdsjan- TuralTuranX: "Tell Me More".
* Rumænien - Theodor Andrei: "D.G.T. (Off and On)".
* Island - Diljá: "Power".
* Grækenland - Victor Vernicos: "What They Say".
* Georgien - Iro: "Echo".
* San Marino - Piqued Jacks: "Like An Animal".
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie