Vådt og fugtigt hø er skyld i flere gårdbrande
Lad hellere høet ligge til tørre ude en ekstra dag, hvis vejret er til det. Foto: Nataliya Evmenenko/Colourbox
Nataliya Evmenenko/Colourbox
Hø kan selvantænde, hvis det bliver taget ind i laden, inden det er tørt. Flere gårdbrande de seneste år skyldes selvantændelse i fugtigt hø eller halm.
Alle landmænd kender til den fugtige varme og duft af hø, som man mærker, når man får kørt hø ind i laden, inden det er helt tørt. Ofte er det ganske ufarligt, men hvert år sker det, at høet bliver så varmt, at det selvantænder.
Det kan have store konsekvenser, hvis landmanden tager høet ind i laden for tidligt.
- Ikke nok med at fugtigt hø ved høj temperatur risikerer at selvantænde, samtidig er der også stor risiko for, at det fugtige hø mugner og er ubrugeligt som foder. Tillader vejret det, så lad høet ligge en ekstra dag på marken, selv om du mener, at det er tørt nok, før du presser det, anbefaler Svend-Anker Worm, agronom i Topdanmark.
Hvis der er adgang til vand og ilt, vil der ske en nedbrydning af plantematerialet, som frembringer varme.
- Hvis varmen ikke kan ventileres bort, accelereres processen og temperaturen kan blive så høj, at høet selvantænder. Risikoen er størst, hvor der er vådt og tørt materiale sammen. Opvarmningsprocessen kan starte i det våde græs, fx en klat fra et skyggested på marken og så antænde det, som er tørt, siger han.
En optælling af skader i Topdanmark de senere år viser, at det typisk er en til fire uger, efter høet er kørt ind, at selvantændelsen sker.
Mål høets temperatur
Svend-Anker Worm medgiver, at det kan være svært at vurdere, hvornår høet er tørt nok.
- Som hovedregel kan man stikke en hånd ind i halmballen, og hvis man ikke kan holde hånden derinde, fordi det er for varmt, bør man overveje at tage høet ud fra lageret igen, siger han og anbefaler brug af termometer.
Den præcise temperatur inde i høet kan man måle ved at stikke et termometerspyd eller et elektrikerrør med termometer ind i stakken, trække det ud igen og hurtigt aflæse, hvor varmt det er.
Beredskabsstyrelsen anbefaler, at man dagligt måler ved temperaturer over 50 grader, og at man ved 70-80 grader kører høet ud igen for at undgå en storbrand.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie