Afbrændingsforbuddet fortsætter - lidt endnu
Tørken er ved at miste sit greb over Danmark og det betyder at et afbrændingsforbud kan være på vej til ophævelse. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En ophævelse kan være på vej, men indtil videre er afbrænding stadigt forbudt.
- Vi kigger som altid på situationen dagligt, men lige nu er afbrændingsforbuddet ikke ophævet, fortæller Bjarne Noer Larsen, afdelingschef i Lolland-Falster Brandvæsen.
Han er en af to som holder øje med vejrudsigterne, tørkeindekset, samt prognoserne for vand, i det lokale brandvæsen, og er med til at beslutte hvornår forbuddet ophæves.
- Der kommer vand i dag, tirsdag, torsdag og igen mod weekenden, så det ser efterhånden ud som en situation vi godt kan lide, fortæller han.
For Lolland-Falster Brandvæsen og Bjarne Noer Larsen er det vigtigt at situationen er sikker og stabil. Men skulle Danmark igen blive ramt af tørke, efter at afbrændingsforbuddet er ophævet, vil man ikke tøve med at genindføre det.
- Det handler om at være så sikker som muligt, fortæller brandmanden.
Når afbrændingsforbuddet i den kommende tid måske bliver ophævet, opfordrer Bjarne Noer Larsen stadigt til forsigtighed.
- Når det bliver tilladt at slæbe grillen ud igen, skal man huske at betjene den med forsigtighed, også i den normale situation, afslutter han.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie