Dejligt at se Mary på Lolland
Arkivfoto. Foto: Polfoto/Joachim Ladefoged
Polfoto/Joachim Ladefoged
Torsdag lægger Kronprinsesse Mary vejen forbi Svanevig Hospice. Hospicechef glæder sig over, at valget faldt på netop Lolland.
Torsdag 20. april bliver der lidt ekstra travlt hos Svanevig Hospice i Bandholm. Der får de nemlig besøg af H.K.H Kronprinsesse Mary.
Selve planlægningen af besøget har været et lille års tid undervejs, men på Svanevig har de kendt til arrangementet siden februar. Og ventet spændt.
- Jeg glæder mig til at vise hende vores dejlige hus, lyder det fra Hospicechef Birgitte Bülow.
Når kronprinsessen ankommer klokken 15, vil hun først få en rundvisning i huset, hvor Hospicechef Birgitte Bülow fortæller om, hvad Svanevig er for et sted, patienterne og de mange muligheder og fællesskaber, der er i huset. Hun vil også få lejlighed til at tale med en af patienterne, en pårørende, en sygeplejerske og en af de frivillige på stedet.
I anledning af besøget vil der være blomster, flag og rød løber for at markere den særlige dag. Men så vidt muligt vil alt være, som det plejer.
- Det er jo en festlig dag, men det er vigtigt for os, at hun får et indtryk af dagligdagen, så det har vi tænkt meget over i forberedelserne, siger Birgitte Bülow, der er stolt over, at Kongehuset har valgt netop Svanevig.
- Det er jo en kæmpe anerkendelse af vores arbejde… Samtidig er det dejligt, at de har valgt at besøge et hospice på Lolland, for det er med til at sætte lidt fokus på området, siger Birgitte Bülow.
I alt varer besøget en time, og der vil derfor være fuldt program fra ankomst til afsked, men når H.K.H. nu er på besøg på Lolland, så skal der også lige være tid til at vise noget af de lokale stoltheder frem, derfor vil der halvvejs i programmet blive serveret æblejuice fra et mosteri i Bandholm.
Besøget ligger i forbindelse med, at Hospice forum Danmark holder møde på Svanevig, så de sidste tyve minutter er afsat til en snak med bestyrelsen.
Kronprinsessen skal i øvrigt besøge hjemmeværnskommandoen i Vordingborg torsdag morgen inden turen går mod Lolland.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie