En norsk familie fik sig en noget bizar oplevelse, da de i begyndelsen af denne måned rykkede ind i et sommerhus, de havde lejet i Marielyst.
Ekstrabladet.dk skriver i dag med den norske avis VG som kilde, at familien, der består af far, mor og to døtre på 11 og fem år fandt adskillige videokameraer skjult rundt om i huset, tilsyneladende med det formål at filme folk i smug.
Familien fortæller til VG, at de allerede ved ankomsten fandt tre kameraer oppe under tagspærrene på husets hjørner. De dækkede straks kameraerne til, men kunne alligevel ikke slippe følelsen af at blive overvåget.
Et par dage senere opdagede de et lille hul i en lampe over dobbeltsengen, og da de pillede lampen ned, fandt de yderligere et kamera skjult.
- Det var sat op for at filme nøgne mennesker, siger manden i familien, Morten Sivertsen, til VG ifølge Ekstrabladet.dk.
Det fik ægteparret til at lede videre, og oppe på loftet fandt de flere optagere, som tilsyneladende var sluttet til kameraerne.
Sagen blev både meldt til politiet og Dancenter, som huset var lejet igennem. Politiet fandt dog ud af, at der ikke var foretaget nogen optagelser og har henlagt sagen, mens Dancenter gav familien et nyt hus at bo i og siden har sagt udlejeren op.
Udlejeren - husets ejer - har ifølge ekstrabladet.dk forklaret til VG, at han har dårlig samvittighed, og at udlejningen egentlig skulle være stoppet, før den norske familie flyttede ind.
Han installerede ifølge ham selv udstyret sidste år, fordi han havde mistanke om, at hans nu tidligere kone var ham utro.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie