Farligere at få kræft i Region Sjælland
I følge nye tal fra sundhedsstyrelsen er det ekstra problematisk og direkte livsfarligt at få konstateret kræft, hvis man er bosiddende i Region Sjælland. Det skriver Ekstra Bladet i dag.
Kvinder, der får konstateret brystkræft i Region Sjælland, skal nemlig vente hele to uger længere på behandling, end hvis de havde boet i Region Midtjylland.
Tallene fra Sundhedsstyrelsen afslører også andre lignende forskelle. Får man konstateret lymfekræft, skal man i Region Sjælland vente i snit 7 uger mod blot 4 uger i Region Midtjylland.
- Jo længere tid der går, inden patienten kommer i behandling, jo større er risikoen for, at man ikke kan give helbredende behandling, siger kræftlæge Torben Palshof til Ekstra Bladet.
Regionrådsformand i Region Sjælland Steen Bach Nielsen erkender i følge Ekstra Bladet, at man ikke gør det godt nok på området. Han peger på at der er midler fra regnskabet i 2011, der kan bruges på kræftbehandling i Region Sjælland.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie