FORSKER: DET ER LYKKEDES AT SKILLE STORE BEDEDAG OG OVERENSKOMSTER

Der er en reel frygt for, at afskaffelsen af store bededag kan få betydning for, om lønmodtagerne vil stemme "ja" til de overenskomster, som forhandles på plads i øjeblikket.

Forhandlerne ser dog i første omgang ud til at være lykkedes med at adskille helligdagen og forhandlingerne.

Det mener Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

- Man vil jo gerne have medlemmerne til at kigge på forligene alene. Tiden må vise, om store bededag alligevel har betydet for meget for lønmodtagerne.

- Der er dog formentlig nogen, som vil stemme nej til overenskomsterne på grund af afskaffelsen af store bededag, siger hun.

Et flertal i Folketinget vedtog tirsdag at omdanne store bededag til en arbejdsdag fra næste år efter en kort, men intens debat de seneste måneder.

SVM-regeringen foreslog uden varsel at afskaffe helligdagen, da den blev dannet i december. Det har vakt oprør i fagbevægelsen, kirken og resten af Folketinget.

- Arbejdsmarkedets parter har ikke været glade for, at spørgsmålet om store bededag er kommet ind fra højre inden overenskomstforhandlingerne.

- Det har man forsøgt at håndtere ved at følge de forhandlingsplaner, som man allerede havde lagt på forhånd.

- Jeg synes særligt, at man er lykkedes med at sikre lønmodtagere med de laveste lønningers købekraft i en tid med inflation. Nu skal de håbe, at det er forhandlingsresultaterne, som lønmodtagerne forholder sig til, siger hun.

Løn har været det helt store emne under overenskomstforhandlingerne.

Indtil videre har størstedelen af de store områder landet forlig.

Alle har indeholdt betydelige lønstigninger, som ikke er set højere siden 2007, lyder det videre.

Ifølge Nana Wesley Hansen kan særligt de butiksansatte være tilfredse med løndelen i detailhandlens overenskomstaftale.

- Samlet kan de ansatte, der ligger lavest i lønhierarkiet og er på mindstebetalingssatsen, se frem til en lønstigning på mere end 11 procent, siger hun.

- Og det er vigtigt, at denne gruppe tilgodeses, for det er også dem, som alt andet lige vil blive ramt hårdest af høj inflation, siger hun.

Det var Dansk Erhverv og HK Handel, som onsdag morgen landede en overenskomstaftale for cirka 150.000 butiksansatte.

Parterne blev enige om en stigning i mindstelønnen svarende til 721 kroner ekstra om måneden. Stigningen skal ske en gang årligt i overenskomstperioden.

Dertil kommer et løft af både pensionen og den såkaldte fritvalgskonto.

- Det er dog vigtigt at påpege, at der også på dette område vil være noget variation, fordi en del af lønforhandlingerne på dette område sker ude lokalt, siger Nana Wesley Hansen.

Detailhandlen er en del af det ene af de store forhandlingsområder, nemlig minimallønsområdet.

På dette område vil overenskomstaftalerne sætte rammer for lønstigningerne. Men som regel vil det først være ude lokalt i virksomheder, at den endelige løndannelse forhandles på plads.