Første uge med pleje og omsorg
Knud Dideriksen fra Nakskov er glad for, at det er de samme hjemmeplejere, der kommer hos ham. Det giver tryghed med kendte ansigter. Foto: Martin S. Poulsen
Martin S. Poulsen
Det private plejefirma Curae melder om en god start.
- Hver dag kom der nogle nye. Der er alt for stor udskiftning i det kommunale. Jeg har det bedst med, at dem der kommer her, er nogle jeg kender.
Knud Dideriksen forklarer, hvorfor han er skiftet fra kommunal hjemmepleje til Curae, der sammen med firmaet Lev Vel er blevet godkendt til at yde hjemmepleje i Lolland Kommune.
Det er de gået i gang med fra mandag i denne uge, og ifølge teamleder Manja Michaelsen er Curae kommet godt fra start.
- Vi skal lige lære de enkelte borgere og deres behov at kende. Det har skabt små forsinkelser på besøgene de første dage, men det tager ikke lang tid, før alt kører, som det skal, siger Manja Michaelsen, mens hun tager opvasken hos Knud Dideriksen.
Omsorgsbesøget er kun visiteret til at vare 10 minutter, men der bliver alligevel tid til en snak med Knud om hans lungebetændelse.
På vejen ud tager Manja Michaelsen affaldsposen med.
- Det er sådan noget, man egentlig skal visiteres til, men jeg skal alligevel forbi skraldecontaineren. Så kan jeg ligeså godt tage affaldet med ud, siger hun.
Det er en form for ekstra service og omsorg, der ifølge Manja Michaelsen er en del af grunden til, at mange borgere hellere vil gøre brug af de private plejefirmaer.
Læs mere om Curaes’ start i Lolland Kommune, som blandt andet betyder at kommunen har stillet som krav, at besøg registerets via smartphone og app.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie