GARVET GYMNAST OG TRÆNER AFSTED IGEN

LOLLAND-FALSTER: - Første gang jeg var til landsstævne var i 1976 i Esbjerg, og der kom jeg ikke en gang på gulvet, fortæller Charlotte Bjerre Larsen.

Hun var 15 år dengang og brækkede anklen inden landsstævnet.

- Jeg hylede, husker hun.

Selvom hun ikke var med i opvisningen, kom hun alligevel med til Esbjerg og oplevede hele stemningen ved et landsstævne.

Det gjorde stort indtryk på Charlotte Bjerre Larsen, som i øvrigt også mødte den mand hun senere fik børn med til dette landsstævne.

- Vi var begge gymnastik-mennesker. I Odense i 1985 blev jeg hjemme med et nyfødt barn, fortæller hun.

Til gengæld var hun så alene afsted i Svendborg i 1994, mens hendes mand blev hjemme hos børnene.

Mange minder

Minderne fra forskellige landsstævner er mange og langt de fleste gode og sjove. Et skiller sig ud:

- Det største, jeg har oplevet som gymnast, var da jeg sammen med 21 andre var med i faneborgen til landsstævnet på Bornholm i 2002. Jeg stod i en rød kjole med bare arme og bare ben, det blæste og jeg frøs, fortæller hun.

Selvom hun frøs hele aftenen, betegner hun oplevelsen som fantastisk.

Så Charlotte Bjerre Larsen var ikke i tvivl, selvfølgelig vil hun med til Svendborg.

I år er tredje gang, hun tager afsted som træner for et hold. Det er holdet Rytmequinder, der træner i Kettinge under Sydøstlollands Gymnastikforening, men som har deltagere fra hele Lolland-Falster. Lige som i Aalborg for fem år siden, er Kathrine Bergholz Petersen medtræner.

Blandet hold

Det er et meget blandet hold, både aldersmæssigt og gymnastikfagligt.

- De megadygtige unge piger får ikke udlevet deres gymnastikambitioner her, men de får en masse sjov og godt fællesskab, fortæller Charlotte Bjerre Larsen.

En af hendes gymnaster kalder hende konsekvent for landstræner.

- Hun insisterer, at når jeg træner hold til landsstævne, må jeg være landstræner, griner Charlotte Bjerre Larsen.