Havde for travlt til at overholde loven
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Kommune får kritik for at udskyde økonomiske kontroller.
Skal medarbejderne lave de lovpligtige økonomiske kontroller af kontanthjælpsmodtagere for at sikre, at de får udbetalt korrekte beløb, eller skal medarbejderne sikre, at kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen er implementeret til 1. oktober?
Det var dilemmaet i Center for Arbejdsmarked tidligere i år. Centret skal mindst hver tredje måned tjekke personlige forhold hos kontanthjælpsmodtagere, som kan have betydning for det beløb, de får udbetalt. Det kan være flytning, at man er blevet enlig eller samboende, at man har fået job eller noget helt fjerde.
Det havde man imidlertid for travlt til tidligere i år, da kontanthjælpsreformen skulle implementeres, viser en ny revisionsberetning. Både angående modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp og revalideringsydelse.
”Lovens regelsæt med tre måneders opfølgningsintervaller er ikke overholdt. Kommunen har endvidere oplyst, at der er tale om en ledelsesmæssig disposition, hvorefter den årlige økonomiske opfølgning i 2. kvartal er udskudt til 4. kvartal. Årsagen er den betydelige opgavemængde, som lovændringen vedrørende kontanthjælpsloft og 22-timers reglen har medført.”
”Der er tale om en væsentlig og generel fejl. Vi finder det derfor ikke hensigtsmæssigt, at der ikke sker løbende opfølgninger som fastlagt i lovens bestemmelser," står der i revisionsberetningen.
Lars Bostholm, chef for Center for Arbejdsmarked, erkender, at det var i strid med loven at udskyde de økonomiske kontroller.
- Jeg tænker, det var en fornuftig ledelsesmæssig disposition i den forstand, at vi vurderede, hvad der var mest væsentligt. For os at se var det mest væsentligt at få implementeret lovreformen til dens ikrafttræden, og jeg vil gerne understrege, at vi ikke har sprunget nogen økonomiske kontroller over, vi har bare udskudt dem til 4. kvartal, siger Lars Bostholm.
Du kan læse mere kritikken i tirsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro