Det er nu cirka et år siden, at Michael Christensen fra Nordfalster kørte galt i Filippinerne uden rejseforsikring. Efter lang tids kamp fik en gruppe danskere ham hjem ved hjælp af indsamling. Michael Christensen landede på dansk jord 30. januar i år, men han har ikke fået det meget bedre.
- Lægerne siger, at han har fået en lille hjerneskade. Som det ser ud nu, kommer Michael nok aldrig til at kunne klare sig selv, siger Michael Christensens mor Ruth Christensen og tilføjer:
- Han kan ikke snakke, han kan ikke gå, og han får stadig mad igennem en sonde. Lægerne siger, at det kan tage flere år at få ham genoptrænet, men det er ikke sikkert, at det vil lykkes.
Men der er alligevel håb forude.
- Nu vil de til at fede ham op og påbegynde genoptræningen, forklarer en tydeligt berørt Ruth Christensen.
Lægerne mener, at det er hospitalsforholdene i Cebu City, som har gjort helingsprocessen så vanskelig.
- De siger, at det har spillet en stor rolle. Da en af lægerne så Michael, sagde han: “Det er sådan, man ser ud, når man er meget underernæret”. Det er tydeligt, at han har fået en forkert behandling dernede, siger Ruth Christensen.
Det har bestemt ikke været en nem periode for Michael Christensen.
- Siden han kom hjem fra Filippinerne, har han haft lungebetændelse og to hjertestop. Han kan godt sidde i en stol, men han hænger så meget, at man bliver nødt til at sidde på hug for at snakke med ham.
Læs mere i fredagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie