Ingen vaccine i hjemmet lokalt
Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
De lokale kommuner er nedprioriteret grundet lave smittetal.
Fra i fredags begyndte Region Sjælland at køre ud med covid-vaccine til borgere, der er sengeliggende eller ikke kan forlade deres bopæl, så de kan blive vaccineret hjemme.
Men det tilbud gælder foreløbig ikke for borgere i Guldborgsund og Lolland kommuner, lyder meldingen fra Anne Dalhoff Pedersen, der er funktionschef i Projektudvikling og Forebyggelse i Region Sjælland.
- Vi begynder som en forsøgsordning i Slagelse, hvor smittetrykket er højest lige nu. Efter en evaluering fortsætter vi muligvis i Næstved i næste uge, men det er endnu ikke besluttet.
I Guldborgsund og Lolland er smittetrykket heldigvis meget lavt, og derfor er det ikke første prioritet.
- Hovedsagen er også, at de ansatte i hjemmeplejen er vaccineret. Det giver borgerne en god beskyttelse, når der ikke er risiko for, at de tager smitten med ind i hjemmet, siger hun.
Hjemmevaccination gælder udelukkende for borgere i gruppe 2, som er borgere over 65 år, der modtager praktisk hjælp og personlig pleje, og som samtidig ikke kan forlade eget hjem for at blive vaccineret. Det er kommunerne, der vurderer, hvilke borgere der skal modtage tilbud om hjemmevaccination.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie