Iscafé risikerer lukning
Iscaféen Pumba's på Kæpgårdsvej i Nørre Alslev åbnede dørene 1. juni i år. Foto: Ingrid Riis/arkiv
Ingrid Riis/arkiv
Den familieejede forretning holder lukket på grund af indbrud.
NØRRE ALSLEV "Vi har i nat haft udbudne gæster i butikken, der er stjålet inventar og rodet rundt i alting. Derfor er vi desværre nødsaget til at holde lukket, som det ser ud lige nu." Sådan startede et Facebook-opslag torsdag i sidste uge fra Iscaféen Pumba's, der holder til på Kæpgårdsvej i Nørre Alslev.
Iscaféen holder fortsat lukket, og det vides endnu ikke, hvornår eller om der igen kan åbnes op, fortæller Simon Larsen, der sammen med familien driver iscaféen.
- Jeg skal have fat i forsikringen, her i dag (i går mandag red.) faktisk, for lige at høre, hvordan det ser ud, så vi nogenlunde ved, hvad vi kan regne med at få udbetalt. Der er ikke så meget andet at gøre end at se på, hvad vi hører fra forsikringen, og hvad vi kan finde af udstyr, der er indenfor budget, fortæller han.
Den lille iscafé har blandt andet fået stjålet kaffemaskine, slush-ice-maskine, forskellige ting til at fylde op med, foruden de ting, der er gået i stykker ved indbruddet.
- Det er nogle ret store poster. Vi er en lille familieejet virksomhed, så vi har ikke så meget at rykke rundt med. Så den rammer os hårdt sådan en, fortæller Simon Larsen.
Konsekvenserne af indbruddet kan derfor også få stor betydning for forretningen.
- I værste tilfælde kan det betyde, at vi må lukke. Nu må vi se, hvad vi kan få dækket, og hvad vi kan få indenfor prislejet. Vi havde allerede brugt, hvad vi havde sparet op, så der er ikke så meget mere på kistebunden, fortæller Simon Larsen
De seneste dage og i den kommende uges tid, hvis udsigterne holder, står den på hedebølge i hele landet.
- Det var den bedste tid overhovedet, vi kunne holde åbent i år, så det er så uheldigt og dårlig timing, som noget kan være, fortæller Simon Larsen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie