- JEG KOMMER STÆRKT IGEN
Det var en helt anden præstation end mod hans tidligere modstandere, men Mark O. Madsen fortæller Facebook-følgerne, at han nok skal rejse sig. Foto: Mads Claus Rasmussen
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En stor tak for opbakningen, lyder det fra Mark O. Madsen.
LAS VEGAS, NEVADA: På hotellet ligger Mark O. Madsen, gul og blå i ansigtet med en ispose på skinnebenet, der blot få timer forinden blev sparket væk under ham af hans overmand på aftenen, Grant Dawson.
- Det blev desværre ikke til en sejr over Grant Dawson i aften. Men en oplevelse rigere og en læring rigere, siger han efter nederlaget.
- Selvom det stinker at hive et nederlag hjem, så vil jeg benytte lejligheden til at sige tusind, tusind tak for den fantastiske opbakning, jeg har modtaget op til den her kamp, det betyder utroligt meget for min familie og jeg at vide, at i følger med, siger han.
Kommer tilbage
Det er også den typiske ærgerrighed fra Falster, der kom til udtryk i Mark O. Madsens ord efter kampen.
- Jeg kommer stærkt igen, siger han.
I et facebook-opslag skriver falstringen også følgende:
- En stor og tung opgave ventede i Grant Dawson, som lykkedes med at få rykket kampen over i en omgang spændende fristilsbrydning, skriver han.
Han er under ingen illusioner om, at der er ting, som skal rettes på til hans næste kamp.
- Der er nogle ting, der skal justeres, men herfra vil jeg bare sige tak, siger han slutteligt i en facebook-video efter kampen.
Den 38-årige olympiske bryder fra BK Thor har i marts 2022 skrevet under på en ny kontrakt med UFC, og han har stadig to kampe tilbage på sin kontrakt.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie