Krydser fingre før Revyernes Revy
Fingrene er krydset hos de to revydirektører Mickey Pless og Pernille Schrøder. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Kapelmester og revydirektør Mickey Pless glæder sig stadig til at gå på scenen hver aften - og så håber han på, at Nykøbing F. Revyen kan tage et trofæ eller to med hjem fra Revyernes Revy.
NYKØBING Begejstringen har ingen ende ville tage, når snakken er faldet på Nykøbing F. Revyen. Der spilles for fulde huse aften efter aften, revyen blev fanget i en overdådig stjerneregn fra anmelderne, og det er alt i alt bare en skøn oplevelse for kapelmester og revydirektør Mickey Pless, der for første gang sidder ved styrepinden sammen med meddirektør Pernille Schrøder.
- Det går godt. Vi har stadigvæk lidt billetter tilbage her de sidste uger, så folk skal endelig ikke holde sig tilbage, forklarer Mickey Pless.
Revyen er har flere nomineringer til Revyernes Revy, der løber af stablen søndag. Blandt andet den største af dem alle: Årets revy. Og den tager Mickey Pless gerne med hjem til Falster.
- Søndag er der revyens revy - så må vi vinde den. Det vil vi i hvert fald rigtig gerne, fortæller Mickey Pless.
Og selvom sæsonen er ved at gå på held, og de samme numre er blevet spillet og sunget uge efter uge, er det ikke noget, der giver holdet bag Nykøbing F. Revyen lyst til at pakke kufferten og tage et par uger i sommerhus.
- Nogle gange kan man godt være presset, og min kone spurgte mig også i går, om jeg ikke snart er træt. Men det er der ingen af os, der er. Der sidder en hel sal forventningsfulde mennesker hver aften, og det kan man jo ikke blive træt af, udbryder Mickey Pless begejstret.
Revyen spiller sidste gang 24. august. Men planlægningen af næste år er allerede i fuld gang.
- Vi har allerede sat holdet til næste år, og det bliver rigtig godt, fastslår Mickey Pless.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie