LF borgmestre: Nej tak til at samle byggesager
Arkivfoto Foto: Kim Løwenstein
Kim Løwenstein
Både Lolland og Guldborgsund Kommuner er imod en centralisering af byggesagsbehandlingen.
Statsminister Helle Thorning Schmidt (S) vil samle kommunernes byggesagsbehandling i store enheder, som det tidligere skete, da man skabte Udbetaling Danmark til udbetaling af sociale ydelser.
Idéen vækker dog langt fra begejstring hos landsdelens to borgmestre, der mener, at forslaget er endnu en centralisering, der kan skade Lolland-Falster.
- Hvis det handler om hurtigere sagsbehandling, er alle kommuner godt på vej til at have dette effektiviseret, siger Guldborgsund Kommunes borgmester, John Brædder (G), der anerkender, at det endnu kan gøres bedre.
- Men ikke ved at centralisere det. Se blot på inddrivelsen af skatterestancer, som er blevet langsommere, efter staten har overtaget opgaven.
Heller ikke borgmesteren i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), ser nogen fordel af en centralisering. Men skulle det komme så vidt, så er han klar til at finde ledige lokaler til et stort center for byggesagsbehandling.
- Vi er den næst hurtigste kommune i landet til at behandle disse sager, så det vil være naturligt at placere et sådan center hos os, siger han.
Helst vil han dog hjælpe de kommuner i landet, der har problemer med at få klaret sagsbehandlingen hurtigt nok.
- De hurtige kommuner skal lære fra sig, og det gør vi gerne i Lolland Kommune.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie