Lokal komponist vinder musikpris
Jonas Struck Foto: Emil Jørgensen.
Emil Jørgensen.
Jonas Struck, oprindeligt guitarist fra Nykøbing, har vundet Carl Prisen for soundtracket til ”Idealisten”.
Han har lagt musik til mange folkekære film. Her nævnes i flæng filmene ”9. april”, ”Spies & Glistrup”, ”Superclásico” og senest ”Idealisten”, der handler om det amerikanske bombeflystyrt ved Thule i 1968.
Det er altså for den sidste film, at han i går vandt Carl Prisen 2016 for årets film soundtrack.
- Jeg er mega stolt over at have vundet den pris, der var jo et tungt felt, siger Jonas Struck og henviser til Sune Wagner og Karsten Fundal, der også var nomineret i kategorien.
Jonas Struck stammer oprindeligt fra Nykøbing, hvor han tog sin hf på Katedralskolen. Han er tidligere elev på musikskolen og var med til at stifte bandet ”Swan Lee”. Men som det ser ud nu, så er det som komponist han excellerer.
Carl Prisen, der er opkaldt efter den store danske komponist Carl Nielsen, er Danmarks eneste pris af slagsen til komponister og sangskrivere, netop derfor betyder det meget for Jonas Struck at vinde prisen.
- Det er en kæmpe anerkendelse. Det er jo en branchepris og juryen består at professionelle folk, uddyber Jonas Struck.
Der findes flere kategorier, blandt andet Årets sang, som ikke overraskende blev ”7 years” med Lukas Graham, men det var i kategorien "Årets komponist – score", at Jonas Struck vandt for sit soundtrack til ”Idealisten”.
- Jeg er virkelig glad for, at det netop var denne film, jeg vandt for. Vi, instruktøren Christina Rosendahl og jeg, arbejdede virkelig hårdt på den. Jeg prøvede at lave noget originalt til lydsiden og det lykkedes, fortæller Jonas Struck.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie