Lokale bagere er enige: Det kommer ikke til at ske

Fastelavn falder i år søndag 2. marts, men bagerierne havde kun lige åbnet dørene efter juleferien, før de første fastelavnsboller blev solgt.

Interessen er der, forklarer flere lokale bagere. Og så er det ellers bare om at levere det, som kunderne vil have.

- I weekenden sælger vi op til 250 om dagen. I hverdagene ligger det på mellem 100 og 150, siger Philip Jensby fra Jensby Bageri i Nykøbing.

- Det eksploderede i coronatiden, og nu holder det ligesom bare ved. Interessen er næsten ligesom med klejner, men det er som om, at fastelavnsbollerne har erstattet klejnerne.

I hans bageri bliver de lavet med wienerdej og med fløde og koster 29 kroner stykket. Det er i øvrigt prislejet for langt de fleste fastelavnsboller på Lolland og Falster. I Stokkemarke Bageri er prisen den samme, og i Horslunde koster en fastelavnsbolle 30 kroner.

- I København ser man nogle højere priser, men det er fordi, de ofte laver dem med croissantdej. Her skal der bruges smør i stedet for margarine, og det påvirker prisen en del. Margarine koster cirka 15 kroner kiloet, imens smør ligger på omkring de 80 kroner. Og jeg er i tvivl, om folk lokalt vil give så mange penge for en fastelavnsbolle, siger Philip Jensby.

Fastelavnsbolle med bearnaise

I Horslunde overvejer Niels Olsen ikke at lave om på sin basisopskrift. Alt er hjemmekogt, og andre hemmeligheder er der ikke til successen, mener han.

Hvert år diskuterer han med sine kolleger, om de smagsvarianter, der sælges mindst, skal ud af menukortet. Men de når altid at blive bestilt, og så får de et år mere.

Årets nye smagsvariant er blevet til på baggrund af flere års efterspørgsel fra kunderne og skal sende tankerne i retning mod en gammeldags æblekage med rasp.

Læs også: Lille landsby-bager langer 20.000 fastelavnsboller over disken - hver sæson

Men der er også grænser for, hvad man vil opleve i hans fastelavnsboller.

- Vi kommer ikke til at eksperimentere med chili. Eller lave en variant med bearnaise, som en af vores unge piger foreslog.

- Vi har ikke tid til at lave dem fancy. En fastelavnsbolle er hvad, det er. Det andet, vi ser hos de københavnske bagere, er en kage. Og vi kommer heller ikke til at skulle tage 60-75 kroner for det.

Kulørte farver i desken

Fastelavnsbollerne hos bageren i Kvickly er lavet af Martin Martinsen og hans hold, og han er delvist underlagt bestemmelserne for kæden. Herunder datoen for, hvornår de første fastelavnsboller skal i salg.

- Vi solgte de første fastelavnsboller umiddelbart efter nytår, men vi kunne nok godt have ventet lidt. Det er primært for at få noget kundestrøm, men helt personligt kan jeg også godt lide farvespillet i butikken. Der er mange flotte kulører på fastelavnsbollerne.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

I bagerforretningen laver han cirka 240 fastelavnsboller hver dag. Også i januar, og han kan godt lide arbejdet med at lave dem. I år er de nye varianter med chokolade og banan samt blåbær og lakrids.

- Vi har ikke tid til at koge kompotterne selv, men vi får dem fra nogle, der laver nogle virkelig lækre kompotter. Til gengæld skal vi have tid til at smage dem til om morgenen. Og der har været en morgen, hvor jeg måtte smide en kompot ud, fordi mine kolleger mente, at der var for meget lakrids i.

Vil gerne eksperimentere

Selvom han er underlagt en kæde, der fastlægger en pris, kommer man ikke til at opleve vilde priser på de populære fastelavnsboller i Kvickly.

- Jeg synes faktisk, at priserne nogle steder er vanvittige. Det er bare en bolle, noget creme og noget fløde.

Hos Jensbys bageri i Nykøbing udelukker han ikke, at de kommer til at eksperimentere lidt med fastelavnsbagværket til næste år.

- Vi har talt om at lave en luksusversion til 40-45 kroner. Kan man lave 30 af dem og få dem solgt, er det ikke en dårlig forretning. Det er en måde at vurdere, hvad kunderne ønsker. I år tror jeg, at vi holder os til at gøre det, vi er vant til.

Han vurderer i øvrigt, at de bedst solgte varianter i år er dem med henholdsvis saltkaramel og chokoladeskildpadder.