Alle taler om det: Hvorfor får vi ikke bare flere penge nu?

Den ene borgmester skærer ind til benet og lukker skoler på grund af, at Danmark er knækket midt over økonomisk. Den anden fører et budget på lån og underskud.

Læs også:

Sendte grov kritik mod regeringen: - Jeg synes, det er uartigt

Forklaringen for de to valg er den samme: I 2029 kommer der en ny udligningsreform. Den ene borgmester kan ikke vente så længe og må rette op på økonomien på forkant, mens den anden håber, at pengene i den nye reform dækker underskuddet og lånene.

Udligning er et system, hvor de rigeste kommuner i Danmark giver en del af deres pengepose til de fattigste kommuner. En rigtig Robin Hood-løsning.

Sagen er bare, at flere af de fattige kommuner mener, at det ikke er en fair løsning. For udviklingen i flere landkommuner er koblet til lukninger, mens de rigeste kommuner forbedrer servicen og København Kommune sågar debatterede gratis institutioner i kommunalvalget.

- Det er det er derfor, vi har den her særtilskudspulje. Det er derfor, vi går så meget op i at kæmpe for den, siger folketingsmedlem Kasper Roug (S).

Hvorfor vente med reformen?

Særtilskudspuljen er en pose penge, som staten giver til de hårdest ramte kommuner. I år fik Lolland Kommune flere penge, end nogen anden kommune nogensinde har fået af puljen. 223 millioner kroner. I år steg puljen til en milliard kroner. Alligevel er det 100 millioner kroner færre, end Lolland Kommune havde bedt om, og procentvis mindre, end kommunen fik året inden.

Læs også:

Budgettet på plads: Næsten hele byrådet er med

Hvis nu alle ved, at systemet ikke er retfærdigt i dag, hvorfor ændrer man det så først i 2029?

Her mener Kasper Roug, at der er flere parametre.

- Det her er et kæmpe konfliktområde mellem alle 98 kommuner i Danmark, siger Kasper Roug.

Samtidig er systemet ikke enig med Lolland Kommune om, hvad der er muligt.

- Min analyse er, at systemdanmark, det vil sige embedsværket, der laver udkast til særtilskudspuljen, ikke helt forstår, at det står så galt til, siger folketingsmedlemmet.

Han peger på, at en stor del af Lolland Kommunes besparelser kommer af, at demografien ændrer sig. Færre børnefamilier, flere ældre udenfor jobmarkedet og færre skattebetalere. Det betyder, at kommunen skal skære i servicen, så den passer til fremtidens befolkning i kommunen.

I kan sagtens finde de besparelser

Omkring 20 millioner kroner er besparelser, der ikke er strukturtilpasninger, mener Kasper Roug. Derfor mener "slipsedrengene" på Christiansborg, som Marie-Louise Brehm Nielsen (DS) kalder embedsværket, at pengene bør kunne findes.

- Og de knap 20 millioner kroner, der skal spares i budget 2027, er der folk på Christiansborg og på Slotsholmen, der mener, at det bør en kommune med 4,4 milliarder kroner i budget kunne finde, specielt når de har fået over 220 millioner kroner i særtilskud i år. Og det det er den kamp, vi står i, siger Kasper Roug.

Samtidig er udligningssystemet ufatteligt kompliceret, og de rigeste kommuner er ikke altid enige i de fattigste kommuners opfattelse af, hvor skævt systemet er skruet sammen.

- Derfor er det så vigtigt, at vi stemmer på lokale politikere, der lever i området og forstår, hvor vigtig den her kamp er. Vi mærker selv konsekvenserne af serviceforringelserne, siger Kasper Roug.

Han peger på, at særtilskudspuljen er steget fra 400 millioner til en milliard, og at det er lykkedes politikerne at få en reformering af udligningssystemet planlagt. Det er to store sejre, da der også er politikere fra rigere områder, der trækker i den modsatte retning.

- Det er en konstant konflikt, der kører på tværs af Danmark og konstant her inde på Christiansborg, siger folketingsmedlemmet.