Bjarne Hedengran (tv.) og Dan Gartig styrer, om det går op eller ned på Kong Frederik Den IX's Bro. Foto: Kim Møller Pedersen
Dan og Bjarne får det hele til at klappe for Lolland og Falster
Der findes mange job i denne verden - et af de mere specielle af slagsen kunne være det, som Bjarne Hedengran og Dan Gartig deles om i et lille brotårn mellem Lolland og Falster. De ser både sæler, havørne og
Klappen går altid ned, når brofoged Bjarne Hedengran og brovagt Dan Gartig er på arbejde. Det er helt, som det skal være. Det synes ikke mindst de mange bilister, som lige uden for Bjarne og Dans arbejdsplads afventer situationen, mens hver af de mellem 1500 og 2500 både årligt passerer forbi.
Kun to vagter
De sidstnævnte går i sagens natur måske ikke så meget op i, om klappen går ned. De vil bare gerne igennem Kong Frederik Den IX's Bro. Og til det har man brug for Bjarne og Dans hjælp.
- Normalt er vi tre brovagter, men lige nu er vi kun to, siger Bjarne Hedengran.
Det er en stille formiddag i brotårnet mellem Lolland og Falster. Udsigten er som altid flot langt ud af Guldborgsund i både nord og syd. En stor tysk båd nærmer sig fra nord.
Annonce
Rigtig mange tyskere
Historisk tilbageblik
Før 1997: DSB havde ansvaret for både togtrafikken (operatørdelen) og jernbanenettet (skinner, signaler og vedligeholdelse af infrastrukturen).
1. januar 1997: Den daværende jernbaneinfrastruktur blev skilt ud fra DSB i forbindelse med en politisk opdeling. Infrastrukturen blev lagt over i det selvstændige organ Banestyrelsen, som senere skiftede navn til Banedanmark i 2004.
Efter delingen: DSB blev reduceret til et rent togtrafikselskab (operatør), mens Banedanmark blev en statslig styrelse under Transportministeriet med ansvar for spor, vedligehold, anlæg og trafikstyring.
- Det er nok 70 procent af vores både, der er tyskere. De lægger nogle euro - det er godt, smiler Dan.
Han smiler også ved tanken om de morgener, hvor havørne eller sælhunde kigger forbi tæt ved brotårnet.
Dan startede "ved banen" i 1987 og som afløser i brotårnet på Kong Frederik Den IX's Bro i 1991. Fra 2004 blev han fastansat med daglig gang på en helt særlig arbejdsplads mellem Lolland og Falster.
Bjarne Hedengran startede i 1978 ved banen og i "kolonnerne", som afdelingerne hos DSB blev kaldt. Her handlede det om eksempelvis snerydning og andet forefaldende skinnearbejde. Et noget mere fysisk job end at være brovagt anno 2026.
- Dengang havde vi også med færgelejer og havne at gøre, så de var meget at lave, mener Dan.
Smøreture og vedligehold
- Der er helt sikkert dejlige stunder, når man sidder her i brotårnet med sådan en fantastisk udsigt. Men vi har også smøreture og en masse vedligeholdelsesarbejde, når vi er her. Det er ikke bare at sidde og nyde udsigten, tilføjer brovagten på en af landets sidste traditionelt manuelt betjente klapbroer.
- Der er kun tre af dem tilbage, forklarer Dan og nævner de to andre som jernbanebroen over Limfjorden og Oddesundbroen.
En klapbro er en type bro medén eller to bevægelige modstående klapper, som kan åbnes for tværgående skibstrafik. Og det gøres altså stadig på den manuelle facon i Nykøbing.
Annonce
Her er der ved at kunne meldes færdigt sporarbejde i forhold til fremtidens øgede togtrafik - lige med undtagelse af lidt kørestrøm og lidt udestående skinnearbejde.
Fire bliver til én
- Nu er det fire klapbroer, som i princippet kører som én, forklarer Bjarne Hedengran om de nye tider på broen.
Her skal der stadig ringes til trafiklederen i København, inden der kan frigives en afgørende knap på manøvrepulten i brotårnet mellem Lolland og Falster. Men selv om bommene er på vej ned, er det ikke altid, det respekteres.
- Folk kan nogle gange godt lide at gå over alligevel, selv om bommene er nede. Den går bare ikke, siger Dan.
Når det sker, må han lige markere med megafonen, der altid ligger klar. Sikkerheden skal være i orden. Og lad os så lige slutte med en lille opfordring fra brofoged Bjarne Hedengran:
- Det er vigtigt, at man ikke bare med det samme ringer for at høre, hvad der er galt, hvis nu man holder i bil og synes, man har ventet længe på, at bommene skal gå op igen. Vi arbejder altid så hurtigt som muligt på at løse opgaven, det kan man være sikker på. Så der er ingen grund til at ringe.
Dan Gartig holder øje med det hele i brotårnet. Foto: Kim Møller Pedersen
Ind imellem er der også smøreture, og der er nok at tage fat på under biltrafikken. Foto: Kim Møller Pedersen
"En stor tysker", mener brovagt Dan Gartig om denne båd. Tyske både er der rigtig mange af i Guldborgsund. Foto: Kim Møller Pedersen
Dan Gartig nyder udsigten hver eneste arbejdsdag. Foto: Kim Møller Pedersen
Her er det en særtransport uden for den normale køreplan, som lige skal forbi. Foto: Kim Møller Pedersen
I dette lille brotårn er der aktuelt to brovagter mod normalt tre, som tager sig af at styre broklappen. Foto: Kim Møller Pedersen
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Ældre kede af besparelser: En enkelt snaps er en slags medicin
Tom bil fundet på Farøbroen: Helikopter i luften
Lokalplan mangler for datacenter i Nakskov: Borgerinddragelse kommer senere
Kørt over i Frankrig: Topscorer udgår med skade
Nyt om branden på sukkerfabrik
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Motorvej helt genåbnet efter uheld
”Manden med stokken” fik en overraskelse ved E55
Optimeret SEO-strategi: Øg din Google-trafik med effektive metoder