LØKKE FORLOD FORHANDLNGER UDEN AT SVARE PÅ SPØRGSMÅL
Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen sætter valgplakater op Løkke i sin kampagnebil under valgkampen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Det ultimative krav til Frederiksen røg efter valget, men Løkke kørte forbi pressen uden at besvare spørgsmål.
Politisk leder fra Moderaterne Lars Løkke Rasmussen har fredag forladt regeringsforhandlingerne på Marienborg.
Han kørte forbi pressen i sin kampagnebil uden at tage imod spørgsmål fra pressen, der venter foran statsministerens embedsbolig.
Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) forhandler fredag med Folketingets partier.
Hun ønsker at danne en bred regering over midten, hvilket hun overraskede med at sige, da hun udskrev valget fra Marienborg for én måned siden.
Det har Løkke også talt for, selv om han har stillet et ultimativt krav, før han kunne pege på Frederiksen.
De ventende journalister har flere spørgsmål til Lars Løkke Rasmussen, som ser ud til at have blødt op i sit ultimative krav.
Under valgkampen lød det, at det, at Frederiksen skulle acceptere en advokatvurdering af minksagen, hvis hun ville være statsminister på partiets mandater.
Advokaterne skulle se på, om der kunne rejses en rigsretssag.
Men dagen efter valget lød det i stedet fra Løkke, at han ville bøje sig, hvis der var et flertal for ikke at undersøge sagen.
Hvis han ville, kunne han dog holde fast i kravet, før Frederiksen kunne danne regering på hans mandater.
I et døgn så det ud til, at flertallet var røget, da Alternativet også bakkede på sit krav dagen efter valget.
Men fredag efter Løkkes besøg på Marienborg skriver politisk leder Franciska Rosenkilde på sociale medier, at gruppen har underkendt hende.
Derfor står partiet nu alligevel fast på sit krav om advokatvurdering af Minksagen. Med Lars Løkke Rasmussen er der igen flertal, hvis han står fast.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie