Mange Vestas-fyrede stadig ledige

Foto: Jan Knudsen (arkiv)

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere end hver femte af de 438 medarbejdere, der blev fyret da Vestas lukkede vingefabrikken i Nakskov for to år siden, er stadig ledig.

Helt præcist står 98 af de 438 tidligere Vestas-ansatte uden job.

Den tidligere regering afsatte i 2009 25 millioner kroner, som skulle bruges til at opkvalificere fyrede medarbejdere i forbindelse med massefyringer.

En del af de penge blev brugt til at hjælpe nogle af de fyrede Vestas-medarbejdere. Fra en supplerende varslingspulje blev der desuden brugt 2,2 millioner kroner til at opkvalificere godt 100 af de fyrede Vestas-ansatte til andet job.

Vestas har også selv finansieret opkvalificeringsforløb til en række medarbejdere, men der er altså stadig en gruppe, som står uden job.