Marielyst skal leve af atmosfære
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Eksperters førstehåndsindtryk af Marielyst er primært positivt og holdningen er, at ferieområdet bør udbygge resort konceptet.
Marielyst har et af de stærkeste turistbrands i Danmark på godt og ondt. Marielyst absolutte styrke og potentiale er atmosfæren som resort.
Det mener en håndfuld eksperter indenfor turistområdet i en analyse, der er lavet efter de besøgte Marielyst 26. juni i år.
Analysen er et led i den storstilede undersøgelse, Videncenter for Kystturisme har foretaget, og som har resulteret i tre forskellige analyser.
Ekspertpanelet har besøgt 20 særlige feriesteder, har vurderet hvert enkelt og givet karakterer, som ikke direkte kan bruges til en sammenligning mellem feriesteder.
Ekspertpanelets vurderinger bygger på en enkelt dags oplevelser i Marielyst, og er derfor at ligne med turistens førstehåndsindtryk af feriestedet.
“Stedet føles som et resort. Du køber en feriepakke og ved lige præcis, hvad du får”, lyder en af vurderingerne.
Eksperterne mener, at Marielyst har en unik konkurrencemæssig position i Østdanmark, fordi det er det eneste rendyrkede feriemål med masser af underholdning til gæsterne, serveret samlet på en god måde.
- Det har et unikt potentiale som resort. Velkomstcentret i starten af byen er stort anlagt og signalere næsten, at gæsterne kan forvente et helstøbt resortophold.
- Resort stemningen er ikke nær så udpræget i selve byen, og det skal der strammes op på. Med resort kommer nemlig også en grad af professionalisme og helstøbt oplevelse, som Marielyst også skal til at arbejde med, lyder det fra eksperterne.
De slår fast, at fest, farver og fabelagtig strand gør ferien i Marielyst sjov og underholdende. Det er et feriested, som vil underholde, og som et af de eneste steder i Danmarks lykkes at henvende sig til et bredt publikum. Men de pointerer også, at feriestedet har masser af plads til de gæster, der ikke vil besøge Marielyst centrum.
Marielyst skal ikke begynde at eksperimentere med målgrupper. Man skal fastholde og styrke egen målgruppe, som er middelklasse tyskere, danskere, svenskere og nordmænd, lyder rådene fra ekspertpanelet, der har givet deres samlede oplevelse i Marielyst tre ud af fem mulige.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie