Mulig snestorm på vej
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Vi kan gå hen og få en temmelig hvid og voldsom start på næste uge. Noget tyder nemlig på, at der er sne og blæst på vej.
Vi er efterhånden ved at være et par uger inde i foråret - i hvert fald hvis man kigger på kalenderen.
Men udenfor er der ikke meget forår i luften, og det kommer der heller ikke foreløbig. Faktisk er der risiko for en reel snestorm i begyndelsen af næste uge.
- De grundlæggende ting for, at vi kan få en rigtig kraftig vejrudvikling er i hvert fald til stede, og det er altså et spørgsmål om, at vi ligger på grænsen mellem en ret voldsom kulde øst for os og noget lunere luft, der gerne vil ind vestfra.
Det kan i kombination med et ret kraftigt lavtryk give rigtig voldsomt vejr - både på nedbørssiden, hvor der kan komme op til 8-10 centimeter sne og på vindsiden, hvor der i hvert fald ifølge nogle prognoser kan blive op til kuling, fortæller meteorolog Peter Holst fra vejrtjenesten ConWx.
Der er lidt uenighed i prognoserne om, hvornår snestormen i givet fald rammer Lolland-Falster. Allerede mandag ser det ud til, at der kan komme noget sne, men det er først i løbet af tirsdag morgen og formiddag, at det for alvor ser ud til at blive slemt med både en del sne og masser af blæst.
Peter Holst understreger dog at prognoserne skal tages med et stort forbehold, da der endnu er nogle dage til, at snestormen i givet fald rammer os.
Han tilføjer i øvrigt, at der kan gå helt op til en måned endnu før vi får rigtigt forårsvejr med sol og varme.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie