Nej, Holger – det er IKKE samfundets skyld

De sidste dages ledere her på siden har forholdt sig til Lollands skæbne. Om den lidet flatterende sidsteplads i mediet NB Økonomis undersøgelse om blandt andet levevilkår og sociale forhold i de danske kommuner samt i gårsdagens avis, hvor en Lollandskommission fra central hold passende kunne redegøre for, hvordan kommunen kan løftes ud af sit økonomiske morads.

Indignationen og kærligheden fra nærværende tidsskrift er vist ikke til at tage fejl af. Men hvad siger de ansvarlige?

- Vi har dobbelt så mange førtidspensionister. Vi har tre gange så mange børnesager. Vi er udfordret på alle parametre, udtaler borgmester Holger Schou Rasmussen i lørdagens avis. Det er uomtvistelig en strukturel udfordring, som desværre og i særlig grad kommer Lolland Kommune til del, og man forstår til fulde den fastlåshed, borgmesteren og de mange hårdtarbejdende og frustrerede kommunalt ansatte føler.

Hvad man til gengæld ikke forstår, er, at det tilsyneladende er samfundets skyld. Man hører TV2’s 1994-hit for sit indre øre med Holger Schou som forsanger: Christiansborg fordeler ikke midlerne jævnt. De rige kommuner vil ikke være med til at skabe balance. Lovgiverne lever ikke i virkelighedens verden.

Tiggerstavs-forslag

Professor ved SDU Nils Karl Sørensen stemmer i, men ser dog muligheder i Lolland og kommer med en række konkrete anbefalinger. Professorens idékatalog er dog i samme kategori af tiggerstavs-forslag.

Det kommer bare ikke til at ske. Der kommer heller ikke flere penge. Og den højfrekvente læser vil erindre konklusionen fra gårsdagens leder: ”Udviklingen må bæres af Lolland selv”. Hvad gør vi så?

Vi siger: Bryd vanetænkningen. Hvis vi driver kommune i dag, som vi drev kommune i går, får vi den samme kommune i morgen. Floskler, vil nogen sige. Nej!

Gentænk strukturen. Gentænk metoderne. Gentænk hvordan midlerne til, og organiseringen af, erhvervsfremme bruges og styres bedst. Gentænk strategien. Gentænk, ja, tænkningen.

Det er ikke de andres skyld, vores situation er et vilkår. Lad os starte dér. Folketidende deltager gerne i diskussionen om, hvordan vi flytter os fra at vende hver en krone til at stræbe efter vækst. Hvordan vi i fællesskab tager ansvar. Vi skal ikke herfra politisere, men vil gerne facilitere.

Efter sommerferien vil vi i en række artikler fortælle, hvordan gode folk og tænkere i og uden for landsdelen ved handlingens kraft kan være med til at løfte Lolland-Falster. Lad os kalde det ambitiøs inspiration.

Det er ikke samfundets skyld, for vi er samfundet.