NFC FORLÆNGER MED THOR HØHOLT
Thor Høholt fortsætter lejeopholdet i Nykøbing FC. Arkivfoto: Mphoto
Mphoto
Den Lyngby-ejede forsvarsspiller fortsætter i Nykøbing efter juleferien.
NYKØBING: På forrige transfervindues sidste dag i august lejede Nykøbing FC Thor Høholt af Lyngby for en kort periode indtil nytår.
Parterne har dog være så tilfredse med hinanden, at forsvarsspilleren, der tidligere var lejet ud til B.36 Torshavn på Færøerne, fortsætter samarbejdet til udgangen af indeværende sæson.
Thor Høholt er altså fortsat ejet af Superligaklubben Lyngby, men for et halvt år yderligere lejet ud til Nykøbing FC.
En forlængelse han selv er meget glad for.
- Jeg har haft et rigtig godt halvår i Nykøbing FC. Jeg er glad, hver dag jeg møder ind, og jeg synes, at klubben har et fantastisk træningsmiljø. Gutterne har taget godt imod mig, og jeg glæder mig til at fortsætte min udvikling i NFC i det kommende halvår, siger Thor Høholt, der ser frem mod et spændende forår.
- Jeg føler, at jeg bliver en bedre fodboldspiller af at være her, og jeg glæder mig til at bidrage endnu mere i foråret. Det bliver en utrolig spændende forårssæson, og jeg vil gøre alt for, at vi får bevist, at vi hører til i 1. division og ender på den rigtige side af stregen.
Forsvarsspilleren startede på udskiftningsbænken de første kampe efter sin ankomst, men har siden været fast mand i startopstillingen både i midterforsvaret og han har også været brugt som venstre back i perioder.
Manager Claus Jensen er også tilfreds med at det lykkedes at holde på Thor Høholt.
- Vi har været rigtig glade for at have Thor i klubben, og han har gjort det godt for os i efteråret. Vi er rigtig glade for, at vi sammen med Lyngby og Thor har kunne få enderne til at mødes, så Thor også i den første halvdel af 2023 er NFC-spiller, siger Claus Jensen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie