Ny Gedser-færge forlader værftet
Foto: Claus Lillevang
Claus Lillevang
Scandlines' nye færge på Gedser-Rostock, "M/F Copenhagen," kunne mandag forlade værftet.
Den nye hybridfærge på Gedser-Rostockruten kunne mandag forlade værftet, og er dermed klar til at blive indsat på ruten fra i morgen, onsdag den 21. december.
Færgen med navnet "M/F Copenhagen," er ligesom dens søsterskib "M/F Berlin" bygget på FAYARD-værftet ved Munkebo på Fyn.
- Jeg er glad over, at FAYARD og vores medarbejdere har kunnet løfte den store opgave og glæder mig meget over, at Scandlines’ nye hybridfærge nu kan forlade værftet som en smuk svane, fortæller Thomas Andersen, der er administrerende direktør hos FAYARD A/S.
Skibet har de seneste måneder gennemgået et omfattende testprogram, der skulle teste skibets sødygtighed. M/F Copenhagen kunne 28. november 2016 stævne ud på en fem dages prøvesejlads, hvor blandt andet skibets manøvredygtighed blev testet under både sædvanlige og mere usædvanlige betingelser.
Problemer med begge hybridfærgers nye dieselelektriske motorer gør dog, at begge færger skal på værft igen i januar, hvor færgernes indsprøjtningssystem vil blive ombygget. I den måned afløser M/F Kronprins Frederik de to nye skibe på skift, og værftsopholdet vil derfor ikke påvirke sejlplanen for ruten Gedser-Rostock.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie