Ny påsat brand - den femte på en uge
Brandvæsnet rykkede ud med indsatslederbil, sprøjte, stigevogn og tankvogn. Foto: Helgi Bacmann, arkivfoto
Helgi Bacmann, arkivfoto
Det kunne være gået grueligt galt, bemærker indsatsleder.
Stimen af påsatte brande i Nakskov fortsætter. Søndag ved 17-tiden blev der slået alarm, da forbipasserende opdagede røg, der kom fra et sted bag en bygning hos virksomheden Steel Engineering på Marienlystvej.
Her fandt brandvæsnet nogle paller, der var ild i, og som hurtigt blev slukket.
- De har arbejdet der i eftermiddags, men siger, at det de har arbejdet med, ikke skulle kunne antænde det, fortæller indsatsleder Jens Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen, der rykkede ud med sprøjte, stigevogn og tankvogn.
Han tilføjer, at der også var gået ild i en dør ind til et produktionslokale.
- Det var heldigt, det blev opdaget, for i det produktionsområde står der flere gasflasker, så det kunne have været en grimmer brand.
Nu blev karmene svedet, og der kom røg ind i bygningen, men det er altså billigt sluppet.
- Det er flot af dem, der har observeret det, for det var kun en lille røg, man kunne se udefra. Og nu bliver det mørkt, så det kunne være gået grueligt galt, siger Jens Rasmussen.
Han tilføjer, at branden er den femte påsatte brand på en uge i Nakskov, og at området er hegnet ind, så ildspåsætteren har måttet kravle over et hegn for at komme ind på området.
Politiets teknikere skal nu undersøge branden nærmere.
- Vi håber ikke, der bliver mere, tilføjer Jens Rasmussen.
Læs om de andre påsatte brande her: https://folketidende.dk/112/Flere-paasatte-brande/artikel/503737
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie