Smitten stiger lidt på Lolland
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Antallet af bekræftede smittetilfælde blev fordoblet fra fem til 10 fra onsdag til torsdag. Samtidig er positivprocenten i begge kommuner steget.
Coronasmitten er tilsyneladende atter en smule på vej opad her kort før, at skolerne begynder igen på mandag. Der er dog fortsat tale om relativt lave smittetal.
Størst er stigningen i Lolland Kommune, hvor antallet af bekræftede smittetilfælde indenfor de seneste syv dage (pcr-test) pludselig blev fordoblet fra fem til 10 torsdag, efter at de ellers har kunnet tælles på én hånd i den sidste halvanden uges tid.
Antallet er dog ikke steget yderligere fra torsdag til fredag, hvor det fortsat ligger på 10. Til gengæld har positivprocenten - altså andelen af det samlede antal testede, som bliver testet positiv - været stigende hele ugen fra 0,22 i mandags til 0,60 fredag, viser tal fra Statens Serum Institut.
I Guldborgsund Kommune har antallet af bekræftede smittetilfælde indenfor de seneste syv dage ugen igennem ligget nogenlunde stabilt omkring de 20, og netop 20 er det antal, der er angivet i fredagens opgørelse.
Men også her stiger positivprocenten. For et par uger siden, 26. juli, lå positivprocenten i Guldborgsund Kommune på 0,52, men torsdag var den helt oppe på 0,80. Den faldt dog en anelse til 0,76 i fredagens opgørelse, men noget tyder altså på, at der er grund til at holde øje med udviklingen.
På landsplan var der fredag registreret 865 bekræftede smittetilfælde indenfor det seneste døgn. Her er positivprocenten oppe på 1,44.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie