Sommerferie kan sinke ny Storstrømsbro
Sådan kommer en ny Storstrømsbro til at se ud. Foto: Grafik: Bandedanmark
Grafik: Bandedanmark
Hvis ikke der tages beslutning om fremrykkelse af byggeri af ny Storstrømsbro i denne uge, bliver den ikke klar før 2024.
Bliver der penge til at fremrykke byggeriet af en ny Storstrømsbro, så den er klar i 2022 eller bliver projektet skubbet, så den tidligst kan være klar i 2024? Spørgsmålet er højaktuelt i disse dage inden Folketingets medlemmer går på ferie på fredag.
- Hvis ikke en beslutning om at fremrykket byggeriet af en ny Storstrømsbro bliver taget inden på fredag, så er løbet kørt og byggeriet kommer til at køre efter den planen, hvor byggeriet af en meget tiltrængt ny bro over Storstrømmen først kommer til at stå færdig i 2024, siger det lokale folketingsmedlem René Christensen, som er partiet finansordfører på Christiansborg.
- Der er anlægsprojekter i spil over hele landet, men i Dansk Folkeparti presser vi på for at den nedslidte Storstrømsbro skal erstattes af en ny hurtigst muligt, for ikke at risikere, at broen når at komme i så dårlig stand, at den bliver lukket.
René Christensen fortæller, at han i denne uge har forespurgt i Finansministeriet om ministeriet også mener, at fremrykningen af byggeriet er i fare, hvis ikke der bliver taget en beslutning inden sommerferien.
- Og det bekræftede ministeriet mig i, siger René Christensen.
Hos Socialdemokraterne siger finansordfører Benny Engelbrecht, at efter der nu er bragt klarhed over investeringsniveauerne i kommuner og regioner, burde man nu være klar til at få statens anlægsplan på plads.
- Politisk er der en rimelig bred forståelse for, at der er en udfordring med Storstrømsbroen, siger Benny Engelbrecht:
- Den ligger først i køen.
En ny Storstrømsbro er blot en af mange anlægsopgaver landet over, der i forbindelse med finanslovsforliget sidste år blev sat i venteposition: Udmeldingen fra finansministeriet var dengang, at man ville tilpasse investeringsniveauet her i foråret – og i øvrigt i den forbindelse ”være særlig opmærksom på forholdene og udfordringen omkring udskydelsen af den nye Storstrømsbro”.
Læs om broen og se billedserie i "Vores bro forfalder" Klik HER
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie