Store konsekvenser for gymnasieelever: Adgangskrav vil udelukke mange
Hvis karakterkravet til gymnasiet stiger, vil det få betydning for gymnasierne på Lolland og Falster. Arkivfoto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Mange lokale kan ikke komme ind på gymnasiet, hvis karakterkravet stiger, viser analyse fra Danske Gymnasier.
Hvis karakterkravet til gymnasierne stiger til 6, så vil gymnasieklasserne på Lolland og Falster have væsentlig færre elever.
Mange af eleverne i vores gymnasier havde nemlig et snit i Folkeskolen, der lå under kravet, og derfor kan det få store konsekvenser, hvis politikerne på Christiansborg vælger at hæve det.
Mere præcist havde 13 procent af gymnasieeleverne et snit på under seks, og dermed ligger Lolland og Guldborgsund Kommune i den høje ende på landsplan. Kun Ishøj, Frederikshavn og Tønder Kommune har en højere andel med 14 procent.
Det viser en analyse fra organisationen Danske Gymnasier.
Konsekvenserne
I SVM-regeringens grundlag står, at den vil "se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser."
Hvis det sker, vil Lolland og Guldborgsund være nogle af de kommuner, som bliver hårdt ramt.
- Der er forskel, når vi ser på danmarkskortet. Og der er nogle ret store forskelle. Derfor skal man passe på med at hæve karakterkravet til 6, for det rammer gymnasieeleverne i de kommuner, hvor der i forvejen ikke er så mange, der går i gymnasiet, og hvor der godt kan være brug for, at der faktisk bliver uddannet, herunder gymnasieelever, siger formanden for Danske Gymnasier, Henrik Nevers, til Jyllands-Posten.
Og flere partier har ifølge Jyllands-posten luften idéen, at karakterkravet skal stige yderligere. Det er blandt andet Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der mener, at kravet skal være på 7.
SF og Radikale Venstre vil ikke hæve snittet, mens regeringen endnu ikke meldt ud, om karakterkravet skal hæves eller ej.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie