Emil og Emily Levin lyttede til forklaringer om fjerderstål og fredsbånd på sværdene. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
BILLEDSERIE Mega Aktiv Sommer nåede også til vikingetid og marked.
Hans GandrupHansGandrup
OffentliggjortSidst opdateret
VIRKET - Selvfølgelig kan man som fireårig - og ældre - godt blive en anelse forskrækket og benovet, når sværd brager mod skjold ledsaget af råb og prusten fra granvoksne vikinger - men mest hyggeligt og fredeligt var det nu lørdag, da området ved Virkethus lagde plads og fantasi til nogle timers vikingemarked.
Og selvom der var sværd i luften, så behøver det i øvrigt ikke være krigerisk.
- Det her kaldes et fredsbånd, lød forklaringen for eksempel til Emil Levin fra en af de drabelige krigsmænd, som viste, at sværdet kan være fæstet til bæltet med garn og dermed signalerer, at man ganske vist er bevæbnet, men ude i absolut fredsommeligt ærinde.
Fireårige Storm Holtse var ude i en drabelig - og mest sjov - sværdkamp med en vikingerne. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Stribe af arrangementer
Emil og søsteren Emily var blandt dem, der besøgte Virkethus, hvor også eksempelvis Storm Holtse på bare fire år kastede sig ud i sværdkamp fulgt af opmuntrende tilråb fra sin seksårige søster Lilje.
Annonce
Vikingeweekend ved Virket er led i striben af arrangementer og tilbud under overskriften Mega Aktiv Sommer, som også er støttet af Folketingets sommerpakke til aktiviteter for børn og unge.
Lokalt er man kommet vidt omkring under overskriften. Fra foredrag med Anders Morgenthaler over udfordringer på klatrevæg til altså eksempelvis vikingemarked for de yngste.
I Virket deltog op mod 100 lørdag. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Stort set udsolgt
I Virket deltog op mod 100 lørdag. Og det er man godt tilfreds med hos Guldborgsund-bibliotekerne.
- Arrangementerne foregår jo med tilmelding på forhånd som konsekvens af corona-reglerne. Og da aktiviteterne er gratis, kunne man måske på forhånd frygte, at mange ville udeblive. Men vi har haft fint besat og stort set udsolgt undervejs i Mega Aktiv Sommer, siger bibliotekar Susanne Hankel Magnussen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie