Ubehagelige besparelser i vente
Rektor Michael Levy Bruus, Maribo Gymnasium, forudser, at Maribo Gymnasium ikke kommer udenom effektiviseringer de kommende år, som følge af pålagte besparelser på ungdomsuddannelserne. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Lolland-Falster gymnasier kæmper for at honorere sparekrav.
Besparelser på to procent hvert år i perioden fra 2016 til 2019. Det er den økonomiske virkelighed, som landsdelens tre gymnasier må forholde sig til.
Sparekravet skyldes omprioriteringsbidraget, som blev vedtaget i forbindelse med finansloven for 2016.
På både Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium er man kommet igennem det første år med sparekrav uden afskedigelser - men på tærsklen til 2017 begynder sparekravene begge steder at skabe panderynker.
- Der er ingen tvivl om, at vi i de kommende år vil være udfordret på kvaliteten, så derfor må vi genopfinde vores måde at gøre tingene på, lyder det fra rektor Peter J.O. Rasmusen, Nakskov Gymnasium og HF.
Han peger blandt andet på øget klassekvotient og samlæsning mellem studieretningsfag og valgfag, som under ét kræver færre lærertimer. Hytteture og andre arrangementer må muligvis lade livet.
På Maribo Gymnasium forudser rektor Michael Levy Bruus, at gymnasiets budgetter år for år bliver gradvist mere og mere ubehagelige at udarbejde.
Derfor er en intern arbejdsgruppe blevet nedsat, som skal kulegrave gymnasiets ressourceforbrug.
- Det gør vi simpelthen for at finde ud af, hvordan vi skal fremtidssikre Maribo Gymnasium, siger Michael Levy Bruus.
På katedralskolen i Nykøbing ramte sparekravene hårdt først på året, hvor otte stillinger dengang blev nedlagt, og arbejdsrutinerne blev omlagt for at fastholde uddannelseskvaliteten.
Læs mere om konsekvenserne af besparelserne i torsdagens Folketidende
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie