Ultimatum til Pleje Plus
Borgmester Holger Schou Rasmussen. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Lollands borgmester har tirsdag stillet et ultimatum til Pleje Plus: - Enten genetablerer de den stabile drift, eller også slutter vores samarbejde.
Borgmester Holger Schou Rasmussen har tirsdag holdt møde med ledelsen fra Pleje Plus. Mødet kommer i kølvandet på de mange problemer, som borgerne har oplevet med levering af pleje siden starten af december. Og budskabet fra borgmesteren var klart: Tingene skal bringes i orden.
Sidste sommer vandt Pleje Plus udbuddet om pleje i Lolland Kommune over virksomheden Lev Vel.
Aktiviteterne bliver reguleret gennem udbudsmaterialet og en kontrakt, der nøje beskriver, hvilke kvalitetskrav der skal opfyldes og hvordan firmaet skal levere de ydelser, som kommunens visitation har tildelt den enkelte borger.
- Det er ikke Lolland Kommune, der har valgt, at der skal være en fritvalgsordning på hjemmehjælp, understreger borgmester Holger Schou Rasmussen i forbindelse med dages møde.
- Det har Folketinget besluttet, men vi skal selvfølgelig sikre, at de private firmaer leverer et professionelt stykke arbejde, og at borgerne får den pleje og praktiske hjælp, som de har krav på.
I en pressemeddelelse skriver kommunen tirsdag, at opstarten var problematisk. Af de 266 borgerhenvendelser, som Lolland Kommune har modtaget om Pleje Plus fra 1. juni 2016 til 31. januar 2017, blev mere end 170 afleveret i løbet af juni, juli og august 2016. Henvendelserne havde meget forskellig karakter – lige fra spørgsmål til den visiterede pleje til klager over manglende levering eller fejl i leveringen.
I efteråret blev driften stabiliseret, antallet af henvendelser faldt til et normalt niveau, og kommunens forventning var, at samarbejdet nu var i god gænge. Men igen i december fik kommunen mange henvendelser.
Nogle henvendelser er dog også positive, siger borgmesteren.
- Mange er glade for den service, som de modtager fra Pleje Plus. Det er de tilbagemeldinger, vi får, når visitationen er på besøg hos vore ældre, og de borgere skal vi også tage hensyn til, siger Holger Schou Rasmussen,
- Når det er sagt, så har jeg gjort det helt klart for ledelsen af Pleje Plus, at der kun er to slutninger på denne sag: Enten genetablerer de den stabile drift, vi så i efteråret, eller også slutter vores samarbejde med Pleje Plus. Vi vil ikke se flere røde sager, og vi kan ikke acceptere, at der er så mange mangler, som det var tilfældet i december og januar.
Lolland Kommune tager sine kontraktlige forpligtelser alvorligt, og kommunen forventer den samme seriøsitet af sine samarbejdspartnere. I kontrakten er det beskrevet, hvordan leverandørsvigt skal håndteres. Det er denne procedure, der nu er sat i værk.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie