UNGE SKYLDER MILLIONER: HER ER DE VÆRSTE BETALERE
Arkivfoto: Anders Knudsen
ukendt
Hver ottende ung i Lolland Kommune er registreret i RKI som dårlig betaler. I Guldborgsund Kommune er det hver 12. ung.
53 millioner kroner.
Så mange penge skylder den gruppe af lollandske unge mellem 18 og 30 år, som lige nu er registreret i RKI. Det er hver ottende af kommunens unge.
De lollandske unge er dermed de dårligste betalere i hele landet.
Det skriver Finans Danmark.
I Guldborgsund Kommune er det knap hver 12. ung, der er registreret som dårlig betaler i RKI. Samlet set skylder kommunens unge 19 millioner kroner.
Der er dog stor forskel på, hvilken kommune de unge dårlige betalere er bosat i.
I eksempelvis Lyngby-Taarbæk Kommune er det under to procent af de unge, som er registreret i RKI.
- Der er desværre stadig meget social slagside, når vi ser på andelen af unge, der har rod i privatøkonomien. Unge, der ender i RKI over en længere periode, er ofte ufaglærte og sandsynligheden for, at deres forældre også er eller har været i RKI, er stor, siger Christian Heebøll Hammer, analysechef i Finans Danmark til Finans Danmark.
Forbrugslån
De unge er især havnet i et dårligt betalingsforhold via kviklån, SMS-lån og kontokortordninger. Halvdelen af regningerne kommer fra forbrugslån, skriver mediet.
- Det er stadig mobiltelefoner på afbetaling eller hurtige lån med høje renter, de unge ikke får betalt tilbage og får dem til at havne i RKI. Det understreger, at det er vigtigt kun at låne til det, man har råd til at betale tilbage. Ellers kan et ellers beskedent lån få store konsekvenser. Når man havner i RKI, er man udelukket fra at kunne få et banklån, realkreditlån til en bolig og en lang række andre ting, siger Christian Heebøll Hammer.
Gælden daler
Dog er de unge generelt begyndt at være bedre til at styre deres økonomi.
Tidligere var de unge mellem 18 og 30 år overrepræsenteret i RKI, men de er nu på niveau med resten af befolkningen.
Den gennemsnitlige gæld lå i 2022 for en ung på cirka 31.500 kroner. I 2021 lå den på lidt over 33.000 kroner og i 2022 på knap 34.500 kroner.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie