Venstre udsætter opstillingsmøde

Foto: Foto©Jan Knudsen

Venstre Guldborgsund har udsat aftenens opstillingsmøde forud for kommunalvalget.

Offentliggjort Sidst opdateret

Snevejret har sat en stopper for Venstre Guldborgsunds planlagte opstillingsmøde forud for efterårets kommunalvalg.

Mødet skulle efter planen have fundet sted i aften, tirsdag, klokken 19.00 på University College Sjællands afdeling i Nykøbing, men på grund af snevejret har man besluttet at udskyde det til den 3. april, samme tid og samme sted.

- Mange af vores medlemmer bor ude på landet, hvor det kan være svært at komme frem og tilbage, så derfor har vi besluttet at udsætte opstillingsmødet, forklarer næstformand og formand for kredsbestyrelsen i Venstre Guldborgsund, Torben Jensen.